Menu

Storsejr til BB’s alderspræsidenter

image
28. september 2021 kl. 19:00
Vores ældste hold i klubben – Grand Veteran Masters – er kommet rigtigt fint i gang i efteråret, og gårsdagens kamp på Østerbro mod ØIF var en fortsættelse af den gode sæsonstart.

Det blev en solid 6 – 0 sejr efter 4 – 0 ved halvleg. Kim Madsen scorede de 5 første mål – og Gustav lukkede kampen med det sjette mål. Det er blevet til 3 sejre og en uafgjort kamp, som har bragt vores alderspræsidenter i toppen af rækken.

”Normalt spiser vi frokost efter kampen med modstanderne” siger holdets coach Asker, ”men det kunne ikke lade sig gøre i dag, så i stedet havde jeg sørget for hjemmelavede sandwiches, øl og en lille Bonekamp i omklædningsrummet efter kampen”.

Joh – der er halvprofessionelle tilstande hos vores Grand Veteran Masters!

Luk