Menu

Hørsholm-Usserød

image

På denne side kan du blive klogere på vores modstander Hørsholm-Usserød. Samtidig finder du også relevant information i forbindelse med kampe ude mod Hørsholm-Usserød.

Fulde navn
Hørsholm-Usserød Idrætskslub

Hjemmeside
hui-fodbold.dk

Spillested
Hørsholm Idrætspark
Stadion Allé 5B
2960 Rungsted Kyst

Vær opmærksom på, at kampene spilles på den ene af de to kunstbaner og ikke på selve stadion.

Entrépris
Gratis adgang for alle.

Parkering
Parkering til stadion og øvrige baner er først på Stadion Allé ved Hørsholmhallen og skatebanen.

Offentlig transport til stadion

  • Tog
    • Regionaltoget (kystbanen) til Kokkedal st.
      • Ca. 25 minutters gang fra station til stadion
      • Ca. 10 minutter på cykel fra station til stadion
  • Bus
    • Linje 383 til Hørsholm Hallen
      • Ca. 5 minutters gang fra stoppested til stadion

Mad og drikke
Vi er blevet oplyst, at det vil være muligt at købe pølser, kaffe osv.

Historie
Hørsholm-Usserød Idrætsklub - også kendt som HUI - blev stiftet i 1962. Vi er selvfølgelig mest interesseret i fodboldafdelingen, men der er også håndbold og gymnastik på programmet.

I 2009 gik HUI sammen med Nivå-Kokkedal Fodboldklub og dannede FC Øresund. Den nye klub begyndte i Sjællandsserien, men sikrede sig hurtigt oprykning til Danmarksserien i 2010. Her opnåede de flere gode resultater, bl.a. en fjerdeplads i 2011/12-sæsonen. Men i 2015 stoppede samarbejde mellem Hørsholm-Usserød og Nivå-Kokkedal.

HUI blev derfor igen en selvstændig klub, og de skulle lige finde sig sportsligt. Det kostede bl.a. nedrykning til Serie 1 i 2017 og til Serie 2 i 2018. Men så gik det stærkt den anden vej. I 2019 rykkede man op i Serie 1 og året efter var man tilbage i Sjællandsserien. I sommeren 2023 rykkede man igen op i Danmarksserien efter otte års fravær.

Divisionerne, pokalen og Brønshøj
Hørsholm-Usserød har aldrig været i divisionerne.

Hørsholm-Usserød har deltaget i 13 pokalturneringer. Her har de vundet 12 kampe og tabt 13 i deres 25 kampe. Bedste resultat er 3. runde, som klubben har været i fire gange. Første gang var i 1976/77-sæsonen, hvor FB og Lyngby var besejret i 1. og 2. runde, men mod Svendborg tabte HUI 0-1 på hjemmebane. I 1978/79 nåede de igen frem til 3. runde efter sejre over Herfølge og Jyderup, inden man tabte 1-7 hjemme mod B1909. Igen i 1981/1982 slog man Viking og Stubbekøbing, men tabte til Næstved med 0-1 på hjemmebane. Og i 2022/23 kom man igen i 3. runde. Her slog man B73 og Tune i 1. og 2. runde, men i 3. runde tabte an 1-2 hjemme mod AC Horsens.

Det vil være første gang, at Brønshøj og Hørsholm-Usserød møder hinanden, så vi glæder os til at møde dem.

Kendte spillere fra Hørsholm-Usserød
De fleste kender helt sikkert Rasmus Højlund, der i øjeblikket spiller i Manchester United. Rasmus begyndte sin fodboldkarriere i HUI, inden han skiftede til Brøndby i en alder af 12 år. Senere gik turen til FC København. Her fik han sin Superliga-debut. Men Rasmus skiftede hurtigt til udlandet. Først til Sturm Graz i Østrig, så til Atalanta i Italien og endelig til Manchester United i England.

Rasmus Højlunds to yngre brødre - tvillingerne Emil og Oscar Højlund - begyndte også deres fodboldkarriere i Hørsholm-Usserød. I en alder af ca. 13 år tog de begge to til FC København. Her har de begge fået debut for førsteholdet.

Luk