Menu

Greve

image

På denne side kan du blive klogere på vores modstander Greve. Samtidig finder du også relevant information i forbindelse med udekampen mod Greve.

Fulde navn
Greve Fodbold

Hjemmeside
grevefodbold.dk

Stadion
Greve Stadion
Lillevangsvej 88
2670 Greve

  • Kapacitet: 7.000

Entrépris
Voksne: 40 kr.
Børn, under 18 år: 20 kr.

Offentlig transport til stadion

  • Tog
    • Linje A til Greve St.
      • Ca. 15 minutters gang fra station til stadion
      • Ca. 5 minutter på cykel fra station til stadion
  • Bus
    • Linje 225 til Greve Hallerne
      • Ca. 5 minutters gang fra stoppested til stadion

Mad og drikke
Der kan købes både fast og flydende inde i kantinen på Greve Stadion.

Historie
Greve IF's fodboldafdeling blev startet af Evald Larsen og fire andre drenge på en græsmark med fritgående heste. Tyve år senere rykkede man til Hedelyskole pga. bedre omklædningsforhold.

I 1959 flytter man til den nuværende lokation ved Lillevangsvej. Her blev Greve Stadion indviet i 1977, samme år som Greve rykker op i Serie 1. Efter bare et år i Serie 1, rykker klubben op i Sjællandsserien. Fem år senere rykker klubben så op i Danmarksserien.
Det bliver til en hurtig oprykning til 3. division allerede året efter oprykningen til Danmarksserien for første gang i klubbens historie.

I 2004 blev Greve Fodbold udskilt fra Greve Idrætsforening.

Kilde: grevefodbold.dk

Divisionerne, pokalen og Brønshøj
Greve havde deres første sæson i divisionerne i 1984, og to år senere rykkede man så op i 2. division (dengang landets næstbedste række). I deres første sæson i 2. division opnåede de en 9. plads - deres bedste placering nogensinde.

De røg ned i tredjebedste igen i 1987, men var tilbage for en enkelt sæson i næstbedste række i 1990.

I 1993 måtte man ned i serierne igen, men vendte tilbage til divisionerne i 2006. Her blev det til fem sæsoner, inden man igen måtte ned.

Greve kom dog tilbage igen i 2016, men denne gang blev det kun til to sæsoner, og siden 2018 har klubben været i Danmarksserien.

54 pokalkampe i 27 pokalturneringer har Greve spillet. Her er 28 vundet, mens 26 er blevet tabt. Deres bedste resultat er 4. runde, noget de har opnået tre gange - i 2007/08, 2014/15 og 2015/16.

Greve og Brønshøj har mødt hinanden i 14 divisionskampe. Greve har vundet tre, seks er endt uafgjort og Brønshøj har vundet fem.

Seneste divisionsopgør var den 16. juni 2018, hvor både Greve og Brønshøj kæmpede for at undgå nedrykning. Det endte med en 5-1 sejr til Brønshøj, i en kamp hvor Greve spillede med en mand i undertal i 60 minutter. Oscar Buch (2), Jamil Fearrington, Christoffer Boateng (straffe) og Andreas Lissau scorede målene for Brønshøj.

Det er blevet til to pokalkampe mod Brønshøj. Den første, som blev spillet den 17. august 2003, hvor Greve vandt 2-0 i 2. runde. Den anden var den 9. august 2011, hvor Brønshøj vandt 3-0 på udebane i 1. runde. Mads Ibenfeldt, Pierre Kanstrup og Phillip Manneh Andersen stod for målene.

I forrige sæson - 21/22 - blev det til tre opgør i Danmarksserien. Her endte det med to sejre til Greve og en enkelt uafgjort.

I sidste sæson blev det til to kampe mod Greve i denne sæson. Den første blev spillet på Tingbjerg Ground, hvor det blev til en 6-1 sejr til Hvepsene. Den anden endte med en 3-0 sejr til Greve på Greve Stadion.

I denne sæson er det blevet til en enkelt kamp. Den blev spillet på Greve Stadion i begyndelsen af oktober 2023, hvor vi kunne tage en sejr på 0-2 - begge mål i 2. halvleg af hhv. Aleksandar Lazarevic og Oskar Tranberg.

Kendte spillere fra Greve
Målmand Claus Fallentin startede sin seniorkarriere i Greve, inden turen bl.a. gik til Lyngby og Næstved, som han spillede for i Superligaen. I dag er Claus Fallentin målmandstræner i Brøndby.

Mads Frøkjær-Jensen spillede i Greve, indtil han skiftede til OB som 14-15-årig i 2014. Her har han spillet en del Superliga-kampe.

Luk