Optakt med Magnus Kousgaard fra U23-T

Anfører Magnus Kousgaard – også kendt som Kolle – fortæller om vinteroptakten og forårets målsætning for U23-holdet.
Vi begyndte tidligt – allerede 6. januar – men det var dejligt at komme i gang igen, selvom det var lidt koldt. Men heldigvis havde vi en dejlig træningslejr til Malaga i Spanien, hvor vi blev rystet sammen. Det er dejligt i Tingbjerg, men man godt savne varmen og bjergene i baggrunden.
Vi har spillet 10-12 træningskampe, og Aid (cheftræner, red.) har jo et ry for at tæske sine spillere igennem. Men det er sgu meget fedt, for vi kommer bl.a. op mod nogle gode modstandere fra en højere række. Det har gjort, at vi er blevet matchet på et højere niveau og har kunne tage et step op. Og det giver helt klart mod på mere.
Derudover har vi fået nogle nye, sultne drenge ind, der måske er lidt yngre end os, men kommer med sult. Og selvom vi kun er 19-20 år, så skal vi steppe up. For vi gider sgu ikke blive overhalet af 07’ere eller 08’ere.
Men jeg synes, at vi er modnet en del efter mere end et år med seniorbold. Det gælder både i spillet, duellerne og hårdheden.
I midten af april tager vi hul på de sidste 11 kampe i sæsonen. Vi har syv point op til den ene oprykningsplads, men vi går da og drømmer om at rykke op. Men vi tager en kamp ad gangen.
Det er en række med høj kvalitet, fordi vi alle sammen er 2. hold, så der kommer mange ned fra 1. holdene. Men vi håber på, at vi måske kan vinde 10 ud af de 11 kampe. Så må vi se om det er nok til at rykke op.