Omrokering på trænerbesætningen i talentsegmentet, comeback til Thomas Lindhardt

En ægte hveps vender tilbage og skal fremover være cheftræner for U19-T. Thomas Lindhardt har det sidste år trænet KFUM i Københavnsserien, men har valgt at komme tilbage til sin hjerteklub.
Thomas Lindhardt skal være med til at videreudvikle klubbens ungdomsafdeling. Tilbagekomsten har medført en rokade i det ældste talentsegment. Dermed bliver Erik Nielsen klubbens nye U16-T cheftræner, da Troels Henriksen ikke fortsætter i denne funktion.Der skal lyde stort tak for indsatsen til Troels Henriksen og velkommen tilbage til Thomas Lindhardt.
Talentchef Jesper Mathiesen fortæller om tilgangen og rokeringen; Det er virkelig en god følelse at kunne byde Lindhardt velkommen tilbage i hvepsereden. Da denne mulighed opstod, var det en nobrainer for os. Thomas Lindhardt er på mange områder en meget dygtig træner. Han er fagligt dygtig, han går op i de små detaljer, han arbejder hårdt, seriøst og målrettet på udvikling af den enkelte spiller og det hold han har ansvaret for. Derudover vil hans tilstedeværelse i klubben, betyde rigtig meget i trænergruppen, da han elsker at sparre med de andre trænere og nørde spillet og den træning vi afvikler. Jeg er også super tilfreds med at Erik Nielsen har kunne se sig selv som værende en del af denne rokade. Erik er faldet godt til I klubben og jeg er sikker på at han er den helt rigtige til at fortsætte udviklingen af vores U16-T.
Erik Nielsen og Thomas Lindhardt starter op i deres nye roller allerede i den kommende uge, dermed når de at få 14 dage med deres respektive trupper inden den står på juleferie.