En tak til alle de frivillige

En idrætsforening, som Brønshøj Boldklub, kan ikke eksistere uden alle de frivillige og de blev alle hyldet på frivilligdagen med fest i klubben fredag 26/9
Til hverdag er der frivillige kræfter overalt i klubben som trænere, ledere, sociale medier, Hvepseboet, bestyrelse og i kantinen.
Ved afvikling af divisionskampe har vi Danmarks bedste hvepsebar, salg af lodder, kaffe, VIP, indgangen og bolddrenge.
Frivillige yder en kæmpeindsats til CPH Classic, Rederiforeningen, Radiometer Cup, fyrværkerisalg og meget andet.
Der var fint fremmøde og vi skal kippe en ekstra gang med den imaginære hat for de frivillige, der var i køkkenet, så vi andre kunne nyde de lækre retter.
Vi havde den traditionelle quiz, hvor Fakta og Brygger imponerede med 12 ud af 13 og hvor Brygger utroligt nok ramte plet på det udslagsgivende spørgsmål.
Det officielle højdepunkt var uddelingen af årets frivillig pris, der i BB-regi også kaldes for Carlo Jensens mindepokal, som i år gik til formanden for Hvepsesupporterne, en i øvrigt lettere overrasket Steen Jørgensen – stort tillykke.
Det blev sent inden de sidste gik hjem.
Tak til alle
Peer Goe, Formand