Menu

Claus Anker bliver 75 år

image
09. februar 2025 kl. 07:21
Claus har været del af Brønshøj Boldklub siden drengeårene, hvor han gennem årene var på de bedste ungdomshold, og som mange andre havde en uforglemmelig tid i klubhuset og på banerne på Rådvadsvej.

Sportsligt udviklede Claus sig hurtigt til en fremragende målmand og havde helt sikkert været divisionsholdets faste målmand, hvis ikke konkurrencen på netop den post var hård i årene, hvor klubben var i toppen af dansk fodbold.

 I dag er Claus ”gået i marken” og er sikker og målfarlig mand på vores 75+ hold, som i foråret vandt Københavnsmesterskabet.

Det er blevet til 664 kampe som senior, og Claus har scoret 167 mål indtil nu – der ligge mange kampe og mål i Claus fremover.

Claus er med sin hyggelige og rolige måde en særdeles god og vellidt kammerat. Herudover har Claus mange kvaliteter, som vores klub har meget stor glæde af. Når der er håndværksmæssige udfordringer i klubhuset, skal installeres monitor eller sættes bandeskilte op, så har Claus nogle hænder, som er skruet helt rigtigt på. Det er også Claus, som viderefører og styrer indberetningen af seniorkampe, som gør vores klub unik og beundret for styring af vores kampstatistik.

Som sekretær i Erhvervsklubben ”Hvepsene” er Claus meget respekteret, og han medvirker dygtigt i ledelsen af Erhvervsklubben og kommunikationen til Erhvervsklubbens medlemmer.

Tak for din store indsats for BB og ET MÆGTIGT TILLYKKE til en rigtig dejlig BB-er.

CLAUS LÆNGE LEVE - HURRA HURRA HURRA HURRA HURRA FÆRDIG!

Luk