”Strisser fra Brønshøj”

En superspændende og indholdsrig aften med knap 90 gæster, hvor vi blev ført ind i en verden, der for mange af os kun er noget vi har hørt om.
Med udgangspunkt i Bennys bog; ”Politiets hemmelige våben”, hørte vi om sager som;
Michelle-mordet (én af Spies-pigerne), Æresdrabet på Sonay, Grilldrabet i Bogense m.v..
Herudover kunne Lars ”Turbo” diske op med historier og klip fra Christiania.
Der var en stor spørgelyst og ærlig nysgerrighed – og også undren – til håndtering og fremgangsmåder inden for ”lovens lange arm”.
En dejlig aften, der viser, at det ikke kun behøver at være tidligere fodbold- eller håndboldspillere, sportsdirektører m.v., der kan trække folk af huse. Dette event var faktisk det mest velbesøgte til dato i Hvepseboet!
Lars ”Turbo” Lundberg
Benny ”Fitzen” Frederiksen
En stor tak til Lars og Benny for nogle indlevende timer.
Mere end 90 medlemmer og venner af Hvepseboet troppede op.
Dejlig mad og lodtrækning
Som altid en yderst lækker tre-retters menu fra Ibsens køkken samt et fantastisk lotteri med nogle virkelig flotte præmier. Der gik mange glade vindere hjem den fredag aften.
Endelig skulle vi jo også trække lod blandt de fremmødte medlemmer af Hvepseboet om gavekortet til en frokost for 10 personer i Per Røntved Loungen. Den heldige vinder blev denne gang; ”Hvepsene Support”.
På vegne af Hvepsene Support, Steen Jørgensen.
Flemming Toft kigger forbi Hvepseboet
”Hutlihut” alias Flemming Toft kigger forbi med et spændende foredrag, den 8. marts 2024.
Her vil vi hører om hans liv i sporten, både på og bag tv-skærmen, masser af anekdoter og mon ikke der også kommer lidt fra EM 92?
Så endnu en god grund til at melde sig ind i Hvepseboet i 2024. Tjek op på mulighederne andet sted her på hjemmesiden. Eller tag fat i Lars Vase.
Tusinde tak for en dejlig aften. Vi ses i 2024, hvor vi forhåbentlig skal følge vores førstehold i oprykningsspillet og dernæst i divisionerne til efteråret.