Videre I oddset pokalturneringen

Efter 120 minutter kunne hvepsene glæde sig over en sejr og videre avancement i oddset pokalturneringen.
1.halvleg var hvepsene i fuld kontrol, holdet spillede en god gang offensiv fodbold og spillede sig frem til flere gode chancer, desværre blev der igen brændt på det skamligste. Det er nok ikke helt forkert hvis hvepsene skulle have lavet et par mål mere før pausen. Man fik dog scoret et enkelt mål, da Imran Mehanovic fra en lidt spids vinkel, sparkede bolden ind ved fjerneste stolpe.
Desværre kom man igen skævt ud til 2.halvleg, hvilket gjorde at værterne kom bedre med i kampen. Desværre viste de skarphed to gange og pludselig var man bagud 2-1. Dermed var holdet presset, man forsøgte konstant med at komme igennem værternes defensive organisation, men uden held. Det var først helt til sidst at der begyndte og ske lidt, efter man begyndte og satse med en mand mere helt fremme. I overtiden får hvepsene et hjørnespark som dumpede ned inde i det lille felt hvor Mikkel Lynge dukkede op og prikkede bolden over stregen til 2-2. Dermed endte det ved ordinær spilletid 2-2 og der stod yderligere 30 min på menuen.
1.halvleg af den forlængede spilletid var meget lige, dog havde hjemmeholdet et langskud på overliggeren. Efter en lille pause, viste hvepsene deres fysiske overskud og da man samtidig kunne sætte tre af vores unge egenudviklede spillere, Ali Hamza Ghulam, August Bille og Oscar Bundgaard Svendsen, ind med friske ben og masser af gå på mod, kunne man lægge ekstra tryk på i den sidste del den forlænget spilletid. Det gjorde at der først blev begået et straffespark på Pierre Larsen efter en bolderobring af 17 årige Oscar Bundgaard Svendsen. Imran Mehanovic scorede sikkert på straffesparket og til sidst kunne selvsamme Imran Mehanovic score på en fræk afslutning, efter han selv havde erobret bolden og med et spark langt udefra blev Allerød keeperen fanget langt ude på banen og dermed var kampen afgjort.
Kæmpe forløsning og forhåbentlig kan holdet bruge denne sejr som rygstød frem mod Lørdagens kamp i 3.division.
I lørdags mod Vejgaard fik vi givet debut til vores egenudviklede spiller Oscar Bundgaard Svendsen som kun er 17 år og født i 2008. Oscar blev også skiftet ind i dag og I dagens pokalkamp fik vi givet yderligere to af vores unge spillere debut på klubbens 1.hold. Ali Hamza Ghulam og August Bille som er født i henholdsvis 2005 og 2007 kom ind i den forlængede spilletid og bidrog positivt til aftenens pokal sejr. Gustav Wagner, Max Winther og Mehmet Vurucu fik også sin debut i dagens kamp, kæmpe stort tillykke til alle seks spillere, de tre første har store roller på klubbens U23 hold, Mehmet Vurucu kommer fra HIK's akademi, Max Winther kommer fra B1908 og Gustav Wagner er lejet i Sønderjyske, mon ikke vi får mere og se til dem allesammen i fremtiden.
Næste kamp er på lørdag kl 14.00, hjemme på Tingbjerg Ground mod Hørsholm-Usserød