Menu

Referat: Uafgjort igen

image
22. marts 2025 kl. 16:50
For anden hjemmekamp i træk måtte vi nøjes med uafgjort, da det i dag endte 1-1 hjemme mod Holbæk foran 1020 tilskuere på en blæsende dag. Imran Mehanovic scorede vores enlige mål.

Vi begyndte kampen godt og fik lagt et godt pres. Bl.a. gjorde debutanten Jakob Johanssons et flot førstehåndsindtryk, da han efter mindre end et minut på banen skaffede et frispark efter et godt pres.

Efter 10 minutters spil spillede Imran bolden i dybden til Aga, der blev nedlagt af Mikkel Jensen i feltet. Dommeren pegede straks på pletten. Aga tog selv bolden, men han fik sparket i en god højde for målmanden. Da Sebastian Olsen samtidig hoppede til den rigtige side, blev straffesparket reddet.

Godt og vel 10 minutter senere var Holbæk tæt på at komme foran. Teksten fik fat i bolden og spillede den til en helt fri Dzelili. Men han fumlede for længe med bolden og fik kunne komme tilbage og afvise.

Lidt over halvvejs igennem 1. halvleg var Imran tæt på at score sit første Brønshøj-mål. Han fik fat i en andenbold og sparkede fladt mod det lange hjørne. Men lange fingre fra Sebastian Olsen fik sendt bolden til hjørne.

Men dette hjørnespark fik Holbæk ikke headet langt nok væk. Det gjorde, at Imran kunne tage bolden til sig og sparke den i mål. En Holbæk-spiller forsøgte at redde på stregen, men bolden havde sneget sig en halv meter over stregen. 1-0 til os.

Inden pausen var et par løse chance, men intet nævneværdigt. I pausen skiftede vi Noer ind i stedet for Søren, som skulle have slået hovedet i slutningen af 1. halvleg.


Imran scorede sit første Brønshøj-mål i dag (Foto: Jakob Termansen)

2. halvleg var kun et par minutter gammel, da dommeren dømte straffe til gæsterne. Dommeren vurderede, at Andrew nedlagde en Holbæk-spiller i feltet. En lidt hård dom vil de fleste mene, da Andrew så ud til at være i ubalance efter en duel med en Holbæk-spiller.

Ahmed Hassan tog bolden til sig og med et lille tjip midt i målet, udnyttede han straffesparket og gjorde det til 1-1.

Ca. fem minutter senere var vi tæt på at tage føringen igen. Ude fra vores højre side blev bolden spillet ind i feltet, men her måtte Johansson se sit forsøg blive blokeret. Bolden røg hen til en helt fri Andrew. Men det blev til et forkølet skud lige på keeperen.

De sidste 30-35 minutter af kampen var meget action- og chancefattige, hvor bedste mulighed var et frispark over mål sparket af Noer. Det hele endte derfor 1-1.

En god 1. halvleg, men en kedelig 2. halvleg, hvor munden blev brugt mere end fødderne og den til tider stod på dårlig stemning.

Da VSK Aarhus og Odder spillede uafgjort i deres indbyrdes kamp, befinder vi os stadig på 2. pladsen. Brabrand kan dog være mest tilfreds med denne runde, da de var eneste hold i top 6, som vandt, da de besejrede Næsby 3-2 på udebane.

Nu venter så en lang udebanetur, når vi lørdag den 29. marts kl. 14 gæster Holstebro på Krøyer Park. Holstebro hentede i dag deres første sejr i 3. division, siden den 24. august 2024, da de vandt 3-1 i Sundby.

Luk