Menu

Optakt: Oprykningsspillet begynder

image Foto: Jakob Termansen
20. april 2025 kl. 12:16
I morgen spiller vi vores første kamp i 3. divisions oprykningsspil, når vi tager turen til Odder.

Vejen til slutspillet har været lidt haltende med fem kampe i træk uden sejr og kun fire mål i seks kampe. Der skal helt andre boller på suppen i oprykningsspillet, hvis vi skal opfylde vores nye målsætning om at rykke op i 2. division.

Det bliver ti svære kampe mod gode modstandere, og første skridt skal tages i Odder, hvor vi tidligere i sæsonen hentede en vigtig 2-1 sejr. Det håber vi selvfølgelig på, at vi kan gentage, men det kræver også hjælp fra Danmarks Smukkeste.

Heldigvis er der bestilt bus, så en masser glade supportere kan komme over og få Spektrum Odder til at lyde som Tingbjerg Ground. Vi håber og tror også på, at vi kan give dem en sejr i Jamil Fearringtons debutkamp som cheftræner for Brønshøj Boldklub.

 

Praktisk info

Men skulle du være forhindret, så livestreamer JFM Play kampen her med kommentator på. Der vil ikke være liveopdateringer på X (tidl. Twitter), da den ansvarlige holder påskeferie.

Der er parkeringspladser lige uden for stadion og hallen. Husk dog at holde i de markerede båse.

 

Siden sidste kamp

Sidste kamp var den 12. april ude mod Lyseng, hvor vi trods massiv dominans i 2. halvleg måtte nøjes med 0-0 pga. nogle store afbrændere, men også flotte redninger af Lysengs keeper.

Vi fik bolden i mål til sidst dybt inde i overtiden, da en Lyseng-spiller headede bolden i eget net. Men linjedommeren markerede for omkast, da det blev vurderet, at Jakob Johansson løftede benene i sit kast. Det endte derfor uafgjort i Aarhus-forstaden. Og tak til de mange hvepse, der havde taget turen derover.

Tirsdag den 15. april udsendte vi en pressemeddelse, hvor vores tidligere spiller og anfører Jamil Fearrington blev præsenteret som ny cheftræner. Vi håber på, at han får en god start som træner i Brønshøj. Du kan læse interviewet med ham her.


Jakob Johansson tæt på at blive matchvinder i Lyseng (Foto: Hans Kurt Frederiksen)

Modstanderen

Odder er ligesom os oprykkere i denne sæson og har også gjort det flot. Derfor er de også at finde i den sjove ende af rækken. De er indtil videre ubesejret i foråret, hvor det er blevet til en enkelt sejr over Avarta og fem uafgjorte. De sidste fire kampe er alle endt uafgjort. Der venter os derfor en modstrander, som gerne vil have en sejr ligeså meget som vi vil.

I de to opgør, som vi har spillet mod dem indtil videre er det blevet til en 2-1 sejr i Jylland og 1-1 i Tingbjerg. Det har været to lige opgør, hvor Odder har været gode - måske et af de bedste hold, som vi har mødt i denne sæson. Vi skal derfor være skarpe og klar fra start af i morgen.

Odders topscorer Kasper Yde Hedegaard har ikke været med siden de spillede 2-2 mod VSK Aarhus den 22. marts 2025. Men vi ved, at de også har andre målfarlige folk, bl.a. Jakob Truelsen, der scorede mod os i begge kampe.


Mican Aticis to scoringer, da vi vandt 2-1 i Odder den 12. oktober 2024.

Dommetrio

Kampens dommer bliver Lasse Ross Clausen, mens linjedommerne bliver Martin Bødker Jensen og Kristian Slæbo Petersen.

Det vil være første gang, at vi har Lasse Ross Clausen som dommer i denne sæson. Martin Bødker har været linjedommer til vores kampe mod udekampe mod Næsby og Lyseng.

Det vil være første gang, at vi skal have Kristian Slæbo Petersen som linjedommer denne sæson. Vi har dog haft ham som hoveddommer tre gange tidligere. Her er det endte med to sejre ude mod Odder og FA 2000 - begge vandt vi 2-1 - og en enkelt uafgjort hjemme mod Holbæk her i foråret.

Luk