OPTAKT: NFC - BRØNSHØJ BOLDKLUB

Efter nederlaget mod Holbæk, i en kamp som man udover resultatet kunne se store forbedringer i, ser man nu frem imod endnu en udekamp. Denne gang skal man en tur til Falster for og møde en af opryknings kandidaterne i 3.division.
Mod Holbæk var der i perioder rigtig gode tegn på at man er på vej i den rigtige retning, derudover fik man også hul på bylden i forhold til målscoringen. Det skal man forsøge og fortsætte med, samtidig med at vi i de perioder hvor modstanderen har momentum, er lidt mere kyniske i spillet så vi undgår unødige scoringer imod os.
NFC er et rigtig godt hold, de arbejder hårdt for hinanden og er godt organiseret. Derfor bliver det en meget svær opgave, men hvepsene kan med det spil man leverede i Holbæk, måske lige med 10 procent mere på præstationen, godt blive svære for hjemmeholdet og have med og gøre.
Hvepsene kommer for og gøre noget stort, skabe noget og meget gerne lave en overraskelse, ud fra eksperternes forudsigelser. Truppen og teamet omkring holdet, tror på at man kan løse opgaven. Alle er på trods af den hårde start ved godt mod og ser frem til udfordringen på fredag.
Vi håber og se mange hvepse på tribunen på fredag, vi har virkelig brug for alt jeres støtte, specielt i øjeblikket hvor tingene ikke helt har flasket sig som ønsket.