Ny struktur i Danmarksserien

DBU har nemlig besluttet, at der indføres oprykningsspil i næste sæson - 2022/23 - i Danmarksserien. Samtidig bliver antallet af oprykkere reduceret fra 4 til 3 hold. Det betyder også, at antallet af nedrykkere fra 3. division skæres ned fra 4 til 3 hold.
Efterårets grundspil i Danmarksserien vil fortsat foregå i 4 puljer med 10 hold i hver. De to bedst placerede hold fra hver pulje kvalificerer sig til oprykningsspillet. De resterende 8 hold skal spille kvalifikationsspil.
Oprykningspuljen kommer til at bestå af 8 hold, hvor det er nr. 1 og 2 fra de 4 DS-puljer, som skal spille om 3 oprykningspladser. Nr. 1 får overført tre point, men nr. 2 begynder med 0 point.
I alt skal der i foråret spilles 14 kampe i oprykningsspillet, hvor alle holdene møder hinanden hjemme og ude. I oprykningsspillet vil der derfor være ture til klubber vest for Storebælt.
I kvalifikationsspillet vil der være 4 kvalifikationspuljer med 8 hold. Holdene forbliver i de samme puljer, som de deltog i under grundspillet. Point og målscorere fra efterårets grundspil tages med over i forårets kvalifikationsspil.
Selve DS-sæsonen begynder den første weekend i august og efterårets grundspil slutter den sidste weekend i november.
På nedenstående billede kan du se vores modstandere i næste sæson i Danmarksserien.