Nedtakt: Brønshøj Boldklub - Vanløse IF

Fredag aften stod den på fodbold fest på Tingbjerg Ground da Vanløse IF kom på besøg. Holdene lå side om side I tabellen og derfor var der lagt op til en super spændende fodboldkamp og med mere end 1200 tilskuere på Tingbjerg Ground var lagt i ovnen til et brag.
De første 5 minutter kæmpede begge hold for og komme bedst ind i kampen, hvepsene sad derefter massivt på spillet og man spillede rigtig godt. Bolden var oftest på BB fødder og der blev skabt masser af muligheder omkring gæsternes mål. Det blev også 1-0 til hjemmeholdet, efter et angreb ender i højre side hos Pierre Larsen. Med et fantastisk indlæg, finder han Victor Faaborg Christensen ved forreste stolpe, som sikkert firsttimer den i kassen. Hjemmeholdet fortsatte med og dominerer og Vanløse viste kun tænder et par få gange på omstillinger.
Efter pausen kom Vanløse bedre med I kampen, med lidt medvind fik de via deres direkte spil, skabt nogle ubehagelige situationer, som hjemmeholdet skulle forsvarer sig imod. Alligevel er det hjemmeholdet der kommer på 2-0. Pierre Larsen og Abdul Samad finder hinanden i højresiden hvor Abdul Samad efter et par fine træk, spiller bolden på tværs lige udenfor straffesparksfeltet. Her kommer indskiftede Anders Bergholt løbende og med et velplaceret skud sender han bolden i mål til 2-0. Kort tid efter får Vanløse et hjørnespark og efter et fantastisk indlæg kunne rækkens topscorer Bjørn Paludan reducere på et flot hovedstøds mål. Kampen bølgede frem og tilbage i 2.halvleg. Efter et hjørnespark til hvepsene og en smule klumspil inde foran mål, kunne Tobias Noer gøre det til 3-1. Dermed lignede det en afgørelse. Men men men, efter passivt forsvarsspil og lidt ud af ingenting, fik Vanløse pludselig reduceret igen til 3-2 og så var der spænding igen.
Hvepsene fik gjort det færdigt og tog de 3 point. Holdene møder hinanden igen allerede den 1/11 i Vanløse Idrætspark.
Tak til Danmarks smukkeste på tribunen, for den utrættelige støtte. Dejligt og se gæsternes fans på stadion, der var med til og skabe god stemning på lægterne.
Næste opgave bliver på lørdag på udebane mod Næsby. Den kamp må betegnes som en topka.p, da det er ligaens 2er mod 3er der støder sammen.