Nederlag til Vejgaard i første runde af 3.division

Hvepsene tog til det nordjyske med håbet om en præstation der kunne give 3 point. Desværre må vi se i øjnene at det kun blev til en halvleg med godt niveau, da 2. halvleg simpelthen ikke var god nok.
1.halvleg blev afviklet på gæsternes præmisser med mest boldbessiddelse og man var også det hold der havde optræk til de største chancer. Holdet stod rigtig godt i defensiven og man var levende og fantasifulde i offensiven, dog uden den fornødne skarphed i afslutningsspillet. Ligesom man troede at man kunne gå til pause med 0-0, sker der desværre en individuel fejl der gør at værternes tidligere BB spiller Nicolai Jantzen, kunne gøre det onde ved sin tidligere klub. Dermed 1-0 ved pausen til værterne og en spand iskold vand i hovedet på hvepsene.
Efter pausen blev hvepsenes spil væsentlig mere ustruktureret og det endte med at tankegangen i spillet blevt lidt for direkte og man spillede mange bolde op til duel og her var Vejgaard det bedste hold til og samle anden bolde op. Efter 65 min går man forkert på et indlæg og i det bagerste rum stod en vejgaard spiller og kunne sende bolden i nettet. 2-0 og nu var det for alvor op af bakke for hvepsene. Den sidste del af kampen blev noget rod, men hvepsene havde et flot stolpeskud på et direkte frispark og på et hjørnespark headede man på overliggeren. Desværre endte det med endnu en scoring til hjemmeholdet ganske kort før tid.
Desværre måtte vores utrættelige venstre back Lucas Koch udgå med et flækket øjenbryn, god bedring til Lucas.
Alt i alt en kamp med to forskellige halvlege, holdet må arbejde videre på træningsbanen med de ting der skal gøres bedre, der var bestemt også positive ting og tage med, specielt det organiseret forsvarsspil i første halvleg og opbygningen i de første faser så også fin ud.
Næste kamp bliver på onsdag, når vi på udebane møder Allerød FK i pokalturneringen.