Menu

Interview med anføreren

image
09. februar 2025 kl. 17:42
Vi har talt med anfører Søren Sørensen om bl.a. det første år i Brønshøj og de nye spillere.

Hvordan vil du beskrive dit første år som Brønshøj-spiller?
Jeg synes det har været fedt. Jeg havde jo høje forventninger, da jeg kom til. Jeg havde hørt rigtig meget godt om klubben og har selv været på stadion et par gange. Men det har været fantastisk.

 

Havde du forventet, at I ville lægge på 2. pladsen ved vinterpausen i første sæson tilbage i divisionerne?
Jeg havde nok ikke forventet det, men jeg har haft tiltro til holdet hele tiden. Jeg synes, at vi har et sindssygt stærkt hold. Så jeg er ikke overrasket over, at vi kan spille med selvom vi er oprykker. Det er dog stadig meget tæt i 3. division. Men havde forventet, at vi ville være med i den øverste halvdel.

 

Du går et travlt forår i møde med en lille en, du bliver færdig som lærer og så skal du være med til at spille os op i 2. division. Kan det overskues?
Det er fint nok. Jeg har masser af familie, der kan hjælpe med at passe, og fruen derhjemme hun er med på, at fodbolden også fylder.

 

Hvis nogle spillere er skadet, så kan de måske være babysittere?
Jeg havde hende med inde i omklædningsrummet en dag. Der er ikke så mange, som vil fungere som babysitter (sagt med et smil på læben, red.)

 

Der er kommet nogle nye spillere ind fra en højere hylde end mange af dem, som har forladt truppen. Hvordan har de klaret de første 3 uger - både træningsmæssigt og socialt?
Rigtig fint synes jeg. Det er nogle gode gutter, og sindssygt dygtige fodboldspillere. Vi har fået hævet vores niveau markant og samtidig styrket bredden i truppen. Så nu har vi i stor konkurrence på stort set alle positioner.

 

Og til sidst, hvordan kommer foråret til at gå for dig og for Brønshøj?
Jeg håber på at spille en helt masse og forhåbentligt rykke op igen.

 

Læs også med i morgen, hvor vi har et interview med vores nye midtbanespiller Imran Mehanovic, og på torsdag, hvor vi har interviewet Andrew Oseni og Baboucarr Baldeh, som begge har skiftet Holbæk ud med Brønshøj i vinterpausen.

Luk