Erfaring til midtbanen

Tobias begyndte sit fodboldliv i Brøndby, inden turen gik til AB, hvor han fik sin seniordebut. Her tilbragte han fire år og senere gik turen til FC Roskilde, Ishøj IF og Frem. Tobias har spillet på den gode side af 100 kampe i 2. division.
”Med tilgangen af Tobias får vi en alsidig spiller, som kan dække flere pladser, bl.a. den centrale midt og begge backs. Han har øje for sine medspillere med sine gode pasninger og er stærk i duellerne. Derudover kommer han med masser af erfaring fra en højere række, hvilket kan hjælpe vores unge trup – især i et spændende og helt sikkert hårdt forår”, fortæller sportschef Thomas Ibsen.
Tobias får allerede i dag sin uofficielle debut, da han er kommer i aktion i dagens træningskamp mod en af sine tidligere arbejdsgivere – nemlig uglerne fra AB.