Menu

Divisionsholdet tager imod AB Tårnby i deres 2. testkamp i forberedelserne frem imod 3.division´s indledning den 2/8 mod Vejgaard

image
16. juli 2025 kl. 21:38
Der er kort tid til man skal til og spille om vigtige point, så man skal til og se forbedringer i præstationerne

Lørdag kl 12.00 tager klubbens flagskib imod AB Tårnby. Kampen bliver afviklet på bane 3 lige udenfor klubhuset, modsat stadion.

Holdet har nu fået flere træningspas i benene og der skulle gerne være lidt flere aftaler på plads i forhold til spillet. Dermed skulle man også gerne komme til og se et aggressivt og tempofyldt fodboldhold der vil ud og vise sig godt frem. 

Det er jo en kort opstart, så jo hurtigere man kan komme nærmere en optimal startopstilling jo bedre, men mon ikke man igen får lov og se nogle prøvespillere vise sig frem.

Det lyder på vandrørene at det har været en god træningsuge og at der bliver vist tydelige tegn på udvikling på træningsbanen. 

Fra trænerteamet lyder det, at man har en forventning om at holdets udtryk bliver endnu tydeligere ift. den første kamp mod Helsingør, både med og uden bold. Der vil fortsat være enorm stor fokus på spillernes reaktioner i omstillingsfaserne og derudover skal vi se et BB hold der kan spille hurtigt og varierende opbygningsspil. Sidst men ikke mindst, så skal man vinde så man får vendt skuden inden det for alvor går løs.

Kom ud og støt holdet, forhåbentlig får holdet prikket hul på bylden ift. målscoringen og ift. følelsen af og vinde.

Luk