Aga er tilbage
Ağal vender tilbage til BB
Den 25-årige angriber vender tilbage til Brønshøj på en etårig aftale, efter senest at have spillet i Tyrkiets tredje bedste række for Çayelispor Club.
Aga er et velkendt ansigt i Brønshøj-trøjen, da han allerede repræsenterede klubben i sæsonen 2024/2025. Her bidrog han med 6 mål i 24 kampe og viste både sin hurtighed, arbejdsindsats og evne til at true modstandernes forsvar. Nu er han klar til igen at trække den gule trøje over hovedet og bygge videre på det, han allerede har vist i klubben.
Sportchef Thomas Ibsen er meget tilfreds med at få Aga tilbage i truppen:
“Vi har været på udkig efter en angriber med fart i støvlerne, som passer ind i vores spillestil, og her er Aga det oplagte valg. Vi kender ham rigtig godt, og vi ved, at han altid leverer 100 procent. Han bidrager med både tempo, arbejdsomhed og mål, og derfor er vi overbeviste om, at han bliver en succes i truppen.”
Med gensigningen af Cömert Ağa Öcal styrker Brønshøj Boldklub de offensive muligheder for den kommende sæson, og klubben ser frem til igen at have en velkendt profil med både kvalitet og Brønshøj-DNA i truppen. 


Velkommen hjem