4. og næstsidste test, endda et mosederby mod AB

Lørdag står den på en spændende testkamp mod AB. Her skal det vise sig præcis hvor klubbens flagskib står, inden sæson åbneren mod Vejgaard.
Truppen har været igennem nogle intense uger, med nye ideer til spillet, stor udskiftning i truppen, som vist ikke er helt på plads endnu, og derudover er der blevet trænet forholdsvis hårdt på og genopbygge den fysiske form.
Der har været positive tegn I de to sidste test kampe mod lavere rangeret modstandere, specielt ift. spillet og sammenholdet i truppen. Man ligner et hold, der er klar til og kæmpe alt hvad man kan for logoet på brystet, for holdet og for hinanden.
Om otte dage går det løs, hvor kunne det bare være lækkert med en god præstation, mod et virkelig godt 2.divisions hold, det vil virkelig sende et signal om at holdet er klar, at man er konkurrencedygtige fra dag 1 i 3.division.
Kampen bliver afviklet på nyrenoverede Tingbjerg Ground kl 13.00. Kom ud og støt holdet og giv den nye trup en forsmag på hvordan det er og spille foran alle vores fantastiske supportere.