Menu

3-1 sejr i sidste test mod Snekkersten IF

image
29. juli 2025 kl. 23:28
Tirsdag aften vandt klubbens flagskib over Snekkersten, efter et hattrick af nyerhvervelsen Victor Faaborg

Der var nok mange der havde en forventning om at dagens testkamp mod Snekkersten, skulle ende ud i et rent målorgie. Gæsterne kæmpede bravt igennem hele kampen og gjorde det ikke til en nem opgave for hvepsene. Stor ros til Snekkersten for deres tilgang til kampen, de leverede en flot indsats.

Hvepsene var naturligvis væsentlig mere på  bolden end gæsterne, der var mange gode opspil men når man kom omkring modstanderens straffesparksfelt, manglede der timing og effektivitet i gennembrud og afslutningsspillet og langt de fleste ting gik i stå. Der ligger helt klart en opgave i og få det offensive spil til og sidde bedre.

Hvepsene kom foran ved Victor Faaborg, på et mål hvor han fra en lidt skarp vinkel kunne sætte bolden I kassen.

Snekkersten svarede godt igen, da de scorede på en omstilling, efter man ikke fik afsluttet et angreb oppe i den modsatte ende af banen. 

Hjemmeholdet kom foran 2-1 før pausen, igen ved Victor Faaborg. Denne gang tog han et træk udenom en fremstormende keeper og kunne sætte bolden i et tomt mål.

Efter pausen fortsatte kampbilledet og i starten havde hjemmeholdet nogle gigantiske muligheder som blev sløset væk. Vi skulle et godt stykke ind i anden halvleg før man fik lukket kampen med endnu en Victor Faaborg scoring.

Både spillere og trænere var klar over at kampen i dag ikke blev afviklet på et højt nok niveau. Fodbold er et forunderligt spil, i dag gjorde holdet der var underdogs det svært for favoritterne. Det er sket før og kommer til og ske igen, men vigtigt var det og vinde den sidste test, sejre avler selvtillid, også selv om det er mod et lavere rangeret hold.

Nu er man klar til sæson start på lørdag. Der er to træningspas til og finpudse tingene og så skal  man til Vejgaard og leverer en god præstation. 

 

Luk