Forretningsorden for bestyrelsen
Forretningsorden for bestyrelsen i Brønshøj Boldklub
Bestyrelsens forretningsordning supplerer bestemmelserne om bestyrelsens arbejde som de fremgår af klubbens vedtægter.
- Bestyrelsens konstituering
På det første bestyrelsesmøde efter den ordinære generalforsamling byder formanden nye medlemmer velkommen og introducerer til bestyrelsens opgaver og planer for det kommende år.
Evaluering af generalforsamlingen
Generalforsamlingen evalueres med henblik på forslag til forbedring og udvikling af den næste generalforsamling.
Forretningsorden
Bestyrelsens forretningsorden gennemgås og vedtages.
Årshjul
Årshjulet gennemgås. Årshjulet vedtages i december måned og indeholder datoer og tidspunkter for bestyrelsesmøder, samt vigtige planlagte begivenheder i klubben, herunder det kommende års generalforsamling.
Bestyrelsens opgaver
Bestyrelsens arbejdsopgaver gennemgås og fordeles.
Bestyrelsesmøder
Formanden udsender forslag til dagsorden inden bestyrelsesmøderne via mail. Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter:
- Godkendelse af referat
- Klubbens økonomi
Der er mødepligt til bestyrelsesmøderne. Eventuelt afbud meddeles formanden så tidligt som muligt.
Referat udarbejdes fra alle bestyrelsesmøder og udsendes hurtigst muligt til bestyrelsen til kommentering.
Bestyrelsesmateriale
Referater og andet materiale til brug for bestyrelsens arbejde placeres på fælles tilgængeligt OneDrive.
- Bestyrelsens tilsynspligt
Bestyrelsen forestår ledelsen af klubbens anliggender og skal sørge for en forsvarlig organisation af klubbens virksomhed.
- Årsregnskab
Årsregnskab udarbejdes af den bestyrelsesansvarlige for økonomien. Når årsregnskabet foreligger, indkalder den bestyrelsesansvarlige for økonomien de generalforsamlingsvalgte bilagskontrollanter til gennemgang.
- Generalforsamling
Bestyrelsen skal gennemgå og behandle alt materiale til brug for generalforsamlingen, herunder årsregnskab, budget og beretning.
Vedtaget på det konstituerende bestyrelsesmøde 8/4 2026