Talentsegmentet er begyndt forberedelserne til den nye sæson
26/27 sæsonen står for døren og trupperne i talent segmentet er enten gået i gang, eller også er man lige op over.
Talentchefen fortæller omkring opstarten;
Vi har nogle meget spændende talent trupper i den kommende sæson. Dette på trods af at vi har også har spillere der har valgt og prøve sig af i en af licensklubberne.
Vi ser frem til og tage imod årgang 2014 (U13) i klubsamarbejdet. Det er en spændende årgang med mange dygtige spillere. På denne årgang har BB leveret mange spillere til talent truppen, hvilket er et bevis på at der er lavet et flot stykke arbejde af trænerne på årgangen i de tidlige børne år. Her skal der specielt rettes en stor tak til Marwan Qasim som i den grad har været tovholder på årgangen. Cheftræner på årgangen bliver Michael Winther, som tidligere har trænet årgangen i Fix. Michael har også tidligere bidraget i klubsamarbejdet, da han var træner for årgang 09. Som assistent vil han have Marwan Qasim og Peter Thiele.
U14 skal forsøge og fortsætte deres flotte udvikling. Med Jonatan Myrup Staalsø ved roret har årgangen fået en god start med arbejdet omkring implementering af spillestil. Det vil komme årgangen til gode i de kommende år, når fysikken stille og roligt begynder og udligne sig. Der er mange fodbold intelligente spillere på årgangen, det har vi set i mange af deres kampe så vi er slet ikke i tvivl om at denne årgang bliver en meget stærk årgang når vi kigger lidt frem i tiden. Det skulle faktisk ikke undre os, hvis de allerede i den kommende halvsæson vil være langt mere konkurrencedygtige end de var i foråret.
U15 står over for en ny periode med en ny træner, efter to år med Arianit Rexepi, som er stoppet i denne sommer. Kæmpe tak til Nit, for det store stykke arbejde han har lavet på årgang 2012. Lige nu ligger det til at vi kommer til og arbejde med en midlertidig løsning, hvor klubbens U13-U15 udviklingstræner Kenneth Jørgensen bliver truppens cheftræner med truppens hidtidige assistenttræner der fortsætter. Holdet skal nu til og have endnu større fokus på holdets spilleudtryk, mere fokus på holdets udvikling ud fra spillestil og mindre fokus på resultater. Fokus på resultater og præstationer kommer i langt højere grad til, når årgangen kommer op i U17-U23 segmentet.
U17 bliver en årgang der i høj grad bliver præget af førsteårs U17 spillere, da mange 2.års U17 spillere er taget på efterskole. Dermed vil vi se vores dygtige 2011 spillere blive udfordret på fysik i den første tid som U17 spillere. Vi tror på det er det rigtige for spillernes udvikling og sikre på at spillerne kommer til at løse det på fornemmeste vis. Vi har med en årgang og gøre, som ift. det teknisk og taktiske aspekt, er meget langt fremme i deres udvikling. Holdets trænere bliver Peter Sørensen der følger med op fra U15 og Jamaa Aboulau der fortsætter som assistenttræner på U17.
U19 går en virkelig en spændende sæson i møde og de er påbegyndt forberedelserne. Årgang 08 og 09 har sammen med 07 været de første årgange vi har arbejdet struktureret med siden de startede som intro årgange nede i vores børne segment. Det er to meget spændende årgange, som vi har store forventninger til. På trænerfronten, bliver det Emil Commerou der bliver cheftræner, samt Ali Basim der bliver assistenttræner.
U23 er også påbegyndt forberedelserne og her er målsætning fra både klub og spillertrup klar, i år skal vi ligge helt med fremme i kampen om den ene plads der giver oprykning. U23 truppen består igen primært af egenudviklede spillere, som vi mener har potentiale til og tage det sidste step op i vores divisions trup. I øjeblikket er der to gode eksempler på det i Ali Hamza Ghulam og August Bille. Vi fortsætter med og kigge på og udfordre vores U19 spillere, ved evt. og rykke dem tidligt op i U23 truppen, hvis vi vurderer de er klar til det. Derudover vil vi også prioriterer at så mange som muligt fra vores divisions trup vil bidrage til at vores U23 hold kan spille med helt fremme i ligaen.
Alt i alt ser det spændende ud, tingene og arbejdsgangene skal altid lige sætte sig igen efter en sommerferie, hvor man skifter årgang og nogle får nye trænere. Vi er i trænergruppen meget fortrøstningsfulde, alle trænere er bevidste om at det er det lange seje træk der gælder, det er det vedholdende arbejde i hverdagen der udvikler dygtige fodboldspillere.