Menu

2. senior lægger ud med sejr

image
14. april 2022 kl. 10:37
2.senior begyndte onsdag aften anden halvdel af deres turnering. Allerede i første kamp skulle man spille en svær kamp mod rækkens nummer 4 - FA 2000. Holdet har haft en fin vinteroptakt med Thomas Ibsen og Jesper Mathiesen som midlertidige ansvarlige for holdet.
Hvepsene startede kampen rigtig fint hvor man kontrollerede kampen og fik smart udnyttet rummet bag modstanderens bagkæde. På den måde blev man farlig en del gange og det var også medvirkende til at man førte 2-0 efter den første halve time på mål af Bassem Hassanain og Tobias Dumanski. Hvepsene mistede derefter lidt af kontrollen og lidt åndsvagt fik man lukket FA 2000 ind i kampen igen så stillingen ved pausen var 2-2.
I pausen snakkede holdet om at holde aftalerne, da man i den sidste halvdel af 1. halvleg, begyndte at bevæge sig lidt væk fra gameplanen.

2. halvleg startede og igen var det med BB i teten. Pludselig kommer Emmeth Mikkelsen fri på endnu en bold der blev spillet ned bag modstanderen og da forsvarsspilleren kom lidt for sent, valgte dommeren at give rødt kort. En lidt hård kendelse må vi nok være ærlige at sige. På det efterfølgende frispark valgte Frederik Nielsen at smække bolden i kassen til 3-2 og med en mand i overtal, var hvepsene i fuld kontrol derefter. På yderligere to scoringer af Emmeth og Salahdin Chouikhi, satte holdet en tyk streg over deres dominans og kunne fejre den gode start på foråret med 3 point.
Tak til de fremmødte hvepse supportere som mødte op på Frederiksberg stadion og så 2.senior i aktion og støttede med tilråb fra tribunen.
Næste kamp for 2. senior er den 23. april kl. 14 ude mod GVI i Nymosen.
Luk