Generalforsamling BB ApS
Vigtig generalforsamling i morgen: Sammen skaber vi fundamentet for fremtiden!
Husk, at det er i morgen, onsdag den 15. april 2026 kl. 18.30, vi afholder generalforsamling på Tingbjerg Ground. Din deltagelse er afgørende, for vi skal træffe vigtige beslutninger om Brønshøj Boldklubs sportslige fremtid.
Vi har brug for, at så mange som muligt møder op. Det er nu, vi skal have sat fornyet gang i de kommende aktiviteter, så vi kan styrke vores 1. hold og optimere mulighederne for at tage det næste skridt sportsligt.
Et solidt afsæt til nye ambitioner
Vi har i de seneste par år arbejdet benhårdt på at forbedre klubbens økonomi, og det har båret frugt med overskud de seneste år. Vi har nu skabt et fornuftigt økonomisk grundlag, som vi skal bygge videre på for at forstærke hele vores sportslige setup.
For at indfri vores ambitioner er det nødvendigt med kapital. Derfor skal det på morgendagens generalforsamling besluttes, at vi udvider anpartskapitalen. Hvis vi kombinerer en anpartsudvidelse med et stenhårdt arbejde for at tiltrække endnu flere sponsorer, får vi det fundament, der skal til for at komme videre.
Målet er en endnu stærkere fremtid
Vi håber, at alle med et hjerte for klubben vil være med til at yde den indsats, der skal til. Ved at købe flere anparter kan vi – blandt andet i samarbejde med GOBS og andre stærke interessenter – sikre den kapital, en forstærkning af holdet kræver.
-
Vores økonomiske mål: Kan vi via anpartsudvidelsen og sponsorater skaffe 300.000 - 400.000 kr., vil vi være rigtig godt på vej til at kunne klare os og etablere os i en højere række end i dag.
Mød op i morgen, gør din stemme gældende, og lad os i fællesskab skabe rammerne for fremtidens succes på Tingbjerg Ground. Alle kan deltage men kun anpartshavere kan stemme
Vi glæder os til at se jer!
Bedste hilsner,
Claus Wiingaard Direktør, Brønshøj Boldklub Tlf. 28 40 53 53