Brønshøj Boldklub indlemmer den unge Engelbert Owusu i Divisions truppen
Brønshøj Boldklub kan byde velkommen til den 19-årige Engelbert Owusu, som kommer til Hvepsene fra AB.
Owusu er en spændende og teknisk stærk central midtbanespiller, der gennem flere år har været en markant del af AB’s U19-hold.
I den seneste sæson stod han noteret for 27 kampe og 6 mål i U19 Divisionen, og han har samtidig fået mulighed for at træne og spille med omkring AB’s seniorhold.
I Brønshøj glæder vi os til at følge Engelberts fortsatte udvikling og ser ham som en ung spiller med masser af potentiale, der allerede har vist, at han kan begå sig på et højt niveau.