Brønshøj Boldklub henter Villads Gudbrand på en 2-årig aftale
Brønshøj Boldklub kan med stor glæde offentliggøre, at den 19-årige Villads Gudbrand har skrevet under på en toårig kontrakt med klubben.
Villads er en alsidig spiller, der kan dække både den centrale forsvarsplads og den defensive midtbane.
Med sin stærke fysik, fremragende spilforståelse og store ro på bolden kommer han til Brønshøj med værdifulde erfaringer fra ophold i USA, Spanien og England.
Sportschef Thomas Ibsen ser et stort potentiale i klubbens nye spiller:
“Villads er en spændende ung spiller med et rigtig højt udviklingspotentiale. Han kan dække flere positioner, hvilket giver os stor fleksibilitet, og vi tror på, at han med den rette udvikling kan blive en markant profil i Brønshøj Boldklub. Han besidder en stærk fysik, en høj fodboldintelligens og en modenhed i sit spil, som er imponerende for en spiller på hans alder. Vi glæder os meget til at få ham integreret i truppen.”
Med kontrakten frem til sommeren 2028 fortsætter Brønshøj arbejdet med at bygge en stærk og ambitiøs trup med fokus på både kvalitet og udvikling.
Velkommen til Brønshøj Boldklub, Villads