Menu

Nyt fra Talent segmentet

image Bjørn i et dejligt indgreb der afviger en omstilling
15. april 2024 kl. 12:56
Flere af klubbens talent hold har været i kamp i weekenden.

Talent segmentet i Brønshøj Boldklub har været i kamp i weekenden.

U13-T drenge vandt på udebane i liga 3 over Vestia. U14-T drenge mødte ligeså Vestia, men måtte nøjes med 1 point efter 1-1. U15 drenge var på en svær opgave i Holbæk, man formåede at spille lige op med værterne men tabte knebent 1-0. 

U17-T drenge spillede mod Bk Frem, i en kamp der blev meget svær at spille pga. bane og vejr forhold. Desværre løste man ikke opgave særlig godt og endte med et nederlag på hele 4-1. U19-T drengene spillede på samme bane som U17-T og med samme vejrforhold, men løste opgaven væsentlig bedre. Her fik man fuld gevinst efter en sejr på hele 4-1. U23-T mødte ligaens førerhold Vanløse IF. Efter en første halvleg hvor der stod Vanløse på alt, så kom de unge hvepse væsentlig bedre med efter pausen. Det endte dog alligevel med et knebent nederlag på 3-2.

U16-T piger vandt ude over Virum, i en kamp hvor pigerne først fik hul på bylden til sidst i kampen. Med to scoringer indenfor de sidste 10 minutter, blev Liva Dannesboe den store matchvinder.

Luk