Menu

Afslutning på 2023, for årgangene U10-U23

image Kaj Bello Krage fra U19-T
28. december 2023 kl. 18:38
Evaluering og status og U10-U23

Brønshøj Boldklubs ungdomsafdeling, har de sidste år været igennem en rivende udvikling. Det er en afdeling der blomstre, både ift. medlemstal og ift. at ramme forskellige niveauer.

 

Klubben ligner mere og mere det man var engang, dog med bevidstheden om at det aldrig bliver som det var i gamle dage, men man arbejder hen imod at man kan se en god fremtid for klubben, med en masse unge mennesker der skaber fællesskaber og venner for livet, samt forsøger at komme så langt på fodbold scenen som muligt.

 

Vi har snakket med ungdomsformand og Talentchef Jesper Mathiesen omkring U10-U12, U13-U15 og U17-U23 segmenterne på både pige og drenge siden og han fortæller; Vi har jo flyttet os utrolig meget på kort tid og jeg tror at vi lige nu er I en fase hvor vi lige skal have tingene til at sætte sig inden vi tager nye step fremad, det må heller ikke gå så hurtigt at vi ikke kan følge med.

 

U10-U12 pige segmentet er godt kørende, der kommer stille og roligt nye piger til. Vi er dog stadig lidt skrøbelige og skal hele tiden arbejde tværgående for at skabe det bedste fodboldtilbud.

 

U13-U16 pige segmentet er i en fortsat god udvikling, i samarbejde med Boldklubben Fix. Vi har masser af pige spillere i det segment og har også både kunne tilbyde bredde og talent fodbold. Vi har stået overfor en udfordring, hvor vi for første gang har måtte skille årgangene 2009 og 2010 fra hinanden. Det er dog forløbet godt og de vil igen til sommer, blive samlet i en kommende U16 årgang.

 

Vores ældste fodbold piger er vores U18, som har været en stor berigelse for vores klub. Det er primært bredde orienteret og pigerne hygger sig både på og udenfor banen. De spiller med i 7v7 damesenior rækken, for at ramme holdets niveau.

 

I U10-U12 drenge segmentet har vi stor fokus på at tænke bredt i dagligdagen og give så mange spillere som muligt, en god og sjov træning samt gode kamp oplevelser. Alle tre årgange er på hver sin måde velfungerende og der er god forældre opbakning. Vi arbejder hen imod at få en børne udviklingstræner, som skal være ansvarlig for dette segment fra sommeren 2024. Han skal være med til at sikre den gode børnetræning ud fra klubbens sportslige strategi og understøtte de frivillige forældre trænere.

 

U13-U15 drenge har siden i sommers, været en del af klubsamarbejdet med Boldklubben Fix. Det samlede indtryk af samarbejdet er at det fungerer rigtig fint. Der er selvfølgelig altid nogle udfordringer ved opstart af klubsamarbejder, men begge klubber er meget positive ift. at fortsætte og udbygge samarbejdet. Vi har sammen tre store og velfungerende årgange med både et bredde og et talent setup.

 

U17-U23 drenge er blevet et mere udpræget talent setup. Det er ikke vores ønske at det kun skal være talent, men der er store udfordringer med at fastholde bredden i dette segment fordi spillerne falder fra. En af grundene til at de falder fra er, at fodboldklubber har enormt svært ved og fastholde forældre trænerne når vi kommer op i dette segment. Det, samtidig med at det er enormt svært at finde trænere ude i byen til at træne bredde fodbold i den aldersgruppe, gør at det er en kæmpe udfordring vi og mange andre klubber står overfor. Personligt vil jeg faktisk sige, det er ikke godt for fodbolden, hvis det som jeg frygter, er en tendens i mange dele af landet.

 

På talent siden har vi kunne fastholde vores setup, hvilket gør at vi på den konto matcher en 1 stjernet licens klub i DBU’s licenssystem. Udover det er vigtigt for os at tænke bredt, er det også vigtigt at forsøge at udvikle nogle spillere der er dygtige nok til klubbens flagskib. Her har vi I år gjort det rigtig godt, hvor 6 spillere i A-truppen har været kommet fra egen ungdomsafdeling.

 

Hvis vi skal dykke lidt ned i nogle resultater, så har U14-T pigerne leveret en flot sæson, hvor man i efteråret ender som nummer 2 i Sjællands bedste U14 række, lige efter giganten FCN. 

 

U15-T drenge endte ligeså som nummer 2. De er indplaceret I liga 3 A-rækken og har slået flere af de nuværende licens klubber.

 

Jesper Mathiesen fortsætter; Alt i alt må jeg sige at vi viser klubben enormt godt frem, både på resultater, men også fordi vi spiller en god, positiv, offensiv og udviklende gang fodbold. Især talent holdene får stor ros for den sammenhæng der er i spillestil på tværs af holdene, det er noget der bliver lagt mærke til rundt omkring i det sjællandske og københavnske fodbold miljø og der skal alle vores trænere have en kæmpe cadeau for deres arbejde med holdene. 

Til slut vil jeg ønske alle BB'ere et godt nytår, jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet i 2024. Derudover kan jeg sige, at vi på generalforsamlingen i det nye år, igen skal kårer og hylde årets ungdomsspiller 2023, som er en tradition som vi gerne vil have sat igang igen efter flere års pause.

Luk