Menu

5 hold i aktion i weekenden

image Fatima fra U16T i fuld firspring mod mål
04. september 2023 kl. 16:08
Brønshøj Boldklub og Boldklubben Fix’ store arbejde med pigeungdomsfodbolden kom for alvor til udtryk da årgangene U14 og U16 havde alle deres 5 pigehold i aktion.

Fredag aften startede U16 7-mandsholdet weekenden ud med på hjemmebane at spille 1-1 mod Skjold. Langt inde i kampen lignede det en BB/Fix sejr, men en sen udligning betød 1-1.

Lørdag formiddag skulle U16’s 1. hold på udebane møde LSF. Øst 2-holdet er startet som lyn og torden med to sejre i ligaen og avancement i pokalturneringen. BB/Fix fortsatte stimen med en sikker 3-0 sejr, hvilket placerer dem på en delt 1. plads i Øst 2.

Halvlegssnak for U16T

Søndag skulle de 3 sidste hold i aktion. U14-2 sikrede en flot 4-2 sejr hjemme over Hvidovre, hvilket betyder at de stadig er ubesejret. U16-2 startede deres sæson med en svær udekamp mod B.93. Holdet kæmpede flot men måtte se sig besejret med 6-2.

U14-2 fejrer sejren

Sidst men ikke mindst skulle U14’s 1. hold åbne deres sæson i Liga 1. På udebane skulle de op mod ingen ringere end HB Køge. Svært start skulle man formode - dog ikke for U14-pigerne som i ekstrem overlegen stil vandt med hele 8-0. 

En meget fornem weekend for BB/Fix talent og bredde - det bliver en god sæson!

Fire U14T-piger arm i arm efter sejren over HB Køge

Luk