Vi skal i Øst

Øst og Vest i 2. division

I dag blev der trukket lod om, hvilke tre Øst-hold, der skal i Vest-puljen. Brønshøj blev trukket til Øst-puljen, mens B93, Frem og Holbæk alle skal i Vest-puljen.

Hold i Øst-puljen:

AB, AB Tårnby, Avarta, Brønshøj, FA 2000, FC Roskilde, HIK, Hillerød, Nykøbing FC, Næstved, Roskilde KFUM, Skovshoved, Slagelse og Vanløse

Hold i Vest-puljen:

B93, Brabrand, Dalum, FC Sydvest, Frem, Holbæk, Holstebro, Jammerbugt FC, Middelfart, Næsby, Sfb-Oure, Thisted, VSK Aarhus og Aarhus Fremad

Hvornår starter vi?

Den nye sæson starter den 29./30. august. Kampprogrammet skulle være på vej fra Divisionsforeningen.

Format:

De 28 hold er delt i to puljer á 14 hold - en Øst- og Vest-pulje. Nummer 1 fra hver pulje rykker op i NordicBet Liga, mens nummer 11-14 i begge puljer rykker ned i Danmarksserien.

I sæsonen 2021/22 vil 2. division blive delt op, der bliver tale om en 2. division og en 3. division (navnene er stadig til diskussion). De to nedrykker fra 1. division i 20/21 samt nummer 2-6 fra Øst og Vest 20/21 vil spille i 2. division, mens nummer 7-10 fra hver 2. divisionspulje 20/21 samt de fire oprykkere fra Danmarksserien 20/21 vil spille i 3. division.