Ubesejrede U15

U15 medaljer

I slutningen af august lagde U15 godt fra land, da de besejrede GVI 3-1 på udebane. Herefter fulgte den ene sejr den anden. Kun en uafgjort i udekampen mod HIK gjorde, at det ikke endte med maksimumpoint, da U15 vandt Mesterrækken.

Den samlede sejr i rækken kom i land, da Brønshøj besejrede Kastrup 5-0 hjemme i Tingbjerg. Her var en række supportere fra Hvepsene Support mødt op, og gav holdet en flot støtte i samtlige 70 minutter.

I lørdags spillede de unge hvepse efterårets sidste kamp, hvor KB blev besejret 6-2, og gik U15 ubesejret igennem sæsonen. Senere om lørdagen, blev spillerne og trænerne fortjent hyldet på Tingbjerg Ground i pausen af divisionskampen mellem Brønshøj og Hillerød.

Holdet har vist godt sammenhold, højt humør og har været disciplineret igennem hele sæsonen. Udover de sædvanlige træningspas får spillerne også mulighed for at deltage i en særlig udviklingstræning.

Vi glæder os til at se meget mere til U15-holdet til foråret.

U15 hold