U15: Kom tættere på mesterskabet

U15

Sent fredag aften, skulle Brønshøjs U15-1 på hjemmebane tage imod gæsterne fra GVI. Kampen er en ud af de sidste tre, som holdet har tilbage, og kan drengene rydde bordet med tre sejr, samtidigt med Vanløse gør det samme, er det i sidste ende målscoren, der afgøre mesterskabet. Med andre ord; en sejr var påkrævet, også selvom det er Ramadan og dermed 11 ud af 14 fastende spillere.

Det startede allerede lidt skidt da ingen dommer mødte op, og dermed skulle en forældre tilhørende GVI dømme kampen. Endnu en god tålmodighedstest for drengene.

De unge hvepse lagde bedst ud fra start, også selvom GVI både var hurtige og aggressive. Efter ca. 15 minutters spilletid kom Brønshøj på 1-0, da Yunus fandt Omar ved kanten af feltet. Han tog en lille dribletur ind i feltet, og udplacerede målmanden ved at sende bolden over i det lange hjørne.

Inden pausen nåede Brønshøj også at komme på 2-0, denne gang var det med Omar i oplæggerens rolle, da han på kanten af feltet, smækkede et skruet indlæg ind i bagerste område til en fremstormende Yunus, der flot for headede bolden på underkanten af overliggeren og i mål. Godt indlæg, godt løb og godt hovedstød.

Fra 2. halvlegs start forsøgte GVI at gå endnu hårdere til den og kom længere fremme på banen, hvilket resulterede i en masse dueller. Knap var 2. halvleg gået i gang, inden Hadi modtog et gult kort for en dum glidende tackling, og de drengene skulle nu spille 10 minutter i undertal.

Kampens spiller, Omar

De her drenge er dog ikke helt almindelige drenge. De her drenge er Brønshøjs U15-krigere! Med 10 mand kæmpede de og løb, som var de i overtal og ikke undertal. 3-0 målet viste da også god fight, da Mikkel som en af Brønshøjs mindste drenge, via teknik og kampgejst fik fightet sig igennem 2-3 GVI spillere, for til sidst køligt at runde målmanden og gøre det til 3-0. Klasse mål.

Desværre fik GVI reduceret til 3-1. Denne stilling holdt dog ikke i lang tid, da Brønshøjs Omar endnu engang kom på måltavlen. Det gjorde han efter en fantastisk aflevering fra Mikkel, som han sendte afsted tværs gennem banen, og så kunne Omar ellers sætte den i 5. gear. Da ingen rigtigt formåede at fange ham, kunne han endnu engang sikkert trille bolden i det lange hjørne, forbi den dygtige GVI målmand. 4-1.

Ikke overraskende begyndte fasten at tage over til sidst, og selvom spillerne forsøgte at køre en 4-1 sejr hjem, formåede GVI at reducere til 2-4 på et dumt givet hjørnespark, og dårlig opdækning i feltet.

Drengene holdt dog fokus, og de kæmpede helt fantastisk, og kunne tage en fortjent 4-2 sejr.

Kampens spiller: Der var mange kandidater, men specielt to skilte sig særligt ud, og i sidste ende lød konklusionen; Omar, som igennem hele kampen var en trussel mod GVI, to mål og en assist er heller ikke så skidt endda.

U15 har dermed fået et solidt forspring på otte point ned til nummer 2, og skal forsøge at komme tættere på mesterskabet, når de fredag den 8. juni kl. 17 møder FB på udebane.

Der skal også lyde ros til U15-2, som den 23. maj vandt lokalopgøret ude mod Union 4-1.