Halvårs opdatering fra U13 i Øst 2

U13

Vi har rundet et halvt år som Øst 2-hold, resultaterne har været blandede, lidt flere nederlag end sejre, det er nu engang som det er.

Som altid med ungdomsfodbold så er resultaterne ikke det vigtigste. Vi i Brønshøj boldklub vægter udvikling mere end resultater. Vi har i de fleste kampe spillet bedre eller lige op med vores modstandere, men marginalerne har ikke været på vores side og samtidig må vi rose vores modstandere for deres effektivitet.

Hvis vi fokuserer på udviklingen, så er det meget positivt, hvad der er sket, både som hold og individuelt. Nogle spillere har virkelig løftet sig et ekstra niveau på det spillemæssige og især på det mentale, samtidig har vi også spillere som pt. har valgt at trække lidt i bremsen og spille på vores hold 2, disse spillere er ikke glemt. Vi er alle forskellige og udvikler os på forskellige tidspunkter, derfor er døren til hold 1 aldrig lukket. Det er en grundværdi, vi i Brønshøj Boldklub er meget bevidste om, og derfor er Brønshøj Boldklub en klub der byder forskellighed velkommen i alle dets former. 

U13-1 Øst 2 går fra den 7. januar igang med at forberede sig på et rigtigt spændende forår, hvor vi er gået over til 11-mands fodbold.  

Vi må hellere ikke glemme, at vi har 3 andre hold udover hold 1, det er fantastisk at se, at der fyldt på træningsbanerne med børn/unge, der elsker at spille fodbold på  det niveau de pt. befinder sig på. 

Nu har jeg været i Brønshøj Boldklub i 6 måneder nu og vil hermed også gerne hylde de trænere, jeg har samarbejdet med - meget dygtige og engagerede trænere.

Dette er måske grunden til, at vi vokser i medlemstal i en tid, hvor nogle andre klubber har svært ved at fastholde deres medlemmer.

Med venlig hilsen
Danko Rajovic
Cheftræner U13-1