BB2: Sejr over Kastrup

Seker tryller med bolden

Reserveholdet mødte i går Kastrup hjemme Tingbjerg, hvor det blev til en 5-0 sejr over amagerkanerne. Det var en kamp, hvor Benjamin Seker lavede to kasser.

Brønshøj startede kampen godt, og fik presset Kastrup fra start. Alligevel skulle der gå 20 minutter før hvepsene kom foran. Efter godt forarbejde af Daniel Anusic fik Patrick Nylander sparket en returbold i kassen.

Brønshøj kørte bolden godt rundt, og især Frederik Lorenzen var god til at finde hullet mellem Kastrups midtbane og forsvar. Resten af halvlegen var hvepsene stadig meget på bolden, men det lykkedes ikke at komme frem til de store chancer.

Lorenzen

I 2. halvleg startede Brønshøj også fint, og igen blev gæsterne presset. Det lykkedes også at få scoret til 2-0, da Shabban Hussein sendte et hjørnespark direkte i mål.

Med 25 minutter igen måtte en skadet Laouini Adam, og ind kom Benjamin Seker. Han skulle ikke bruge mange minutter på banen, før han kom på måltavlen. Med et hårdt og fladt spark gjorde Seker det til 3-0.

Reda Mohamed, som også spillede en god kamp, gjorde det til 4-0. Det skulle også blive til 5-0, da Benjamin Seker, efter et godt oplæg af Nylander, scorede sit andet mål i kampen.

Reda

Det skal også nævnes, at divisionsholdets assistenttræner Peter Ørbæk Larsen var på banen, hvor han spillede en god kamp. Han var også tæt på at komme på måltavlen med et kvarter igen.

Næste kamp for reserverne er på lørdag den 10. juni kl. 15, når de på udebane møder GVI’s andethold i Nymosen.

Peter Ørbæk