Ung forsvarer forlænger med hvepsene

Holse gør klar til indlæg

Den 20-årige forsvarer Anton Holse har forlænget sin aftale med Brønshøj Boldklub med et år frem til næste sommer.

- Da Anton kom til klubben var han midterforsvarer, men meget hurtigt blev han flyttet til venstre back. Han er venstrebenet og har klaret sig rigtig fint som venstre back, selvom han ind imellem har været ramt af nogle småskader, siger sportschef Thomas Ibsen.

Anton kom til klubben i vinters og fik debut ude mod Næsby den 17. marts. Her blev han valgt til kampens Brønshøj-spiller af supporterne.

- Anton er dejlig rolig i sit spil og sparker godt til bolden. Han er inde i en rivende udvikling, så vi venter os meget af ham i den kommende sæson, slutter Thomas Ibsen.

Anton Holse har spillet 14 kampe i den indeværende sæson.