Topscorer forlænger

En jublende Naundrup

Patrick Naundrup, som i den netop afsluttede sæson delte topscorer-prisen med Boateng, har forlænget sin kontrakt med Brønshøj til sommeren 2018.

- Hverken Patrick eller klubben var i tvivl om, at samarbejdet skulle fortsætte. Patrick har haft en god sæson hvor han med sin speed har gjort ondt på rigtig mange hold, og jeg er sikker på, at vi efter sommeren vil se en endnu skarpere Patrick, udtaler sportschef Thomas Ibsen.

Patrick har i denne sæson spillet 30 kampe og scoret 14 mål.