Optakt: Tredje gang er lykkens gang

Richter mod Middelfart
Brønshøj Boldklub
2 - 1
2 - 0
Middelfart BK
16' Kevin Bechmann Timm
42' Oscar Buch
61' Kim Elgaard
64' Casper Löween Jensen
86' Martin Conley
lør. 18. maj 2019

Der blev kæmpet en vis legemsdel ud af bukserne i dagens 2-1 sejr hjemme mod fynske Middelfart. I 1. halvleg var vi effektive i deres felt, og i 2. halvleg var vi effektive i eget felt, hvor fynboerne stort set ikke fik nogen chancer. Kevin Bechmann Timm og Oscar Buch scorede målene i dag for os.

Plakat, BB-Middelfart, 18.05.19

I morgen gælder det for tredje gang i denne sæson en kamp mod Middelfart, når de kigger forbi Tingbjerg Ground. Middelfart vil kæmpe hårdt for en sejr, så de kan holde sig inde i oprykningskampen, mens vi gerne vil have revanche for de to nederlag i efteråret.

Det bliver ikke en nem kamp for spillerne, men med Danmarks Smukkeste i ryggen, skal Middelfart ikke tro, at de igen kan tage fra Tingbjerg med alle tre point. I den seneste kamp forstod spillerne at underholde alle de fremmødte, og vi håber på endnu en underholdende affære og tre point, til tonerne af Danmarks Smukkeste sangstemmer.

Men har du ikke mulighed for at komme i morgen, så fortvivl ej. Vi livekommenterer nemlig på kampen på Twitter og livestreamer kampen på Mycujoo.

Richter: Skal nok løfte os
Niels Bjørn Hansen har taget en snak med forsvarsspilleren Simon Richter om kampen mod Middelfart og om de første kampe i oprykningsspillet.

Simon Richter
Forsvar 26
Simon Richter

- Vi er absolut bedre end de 8-0, som var resultatet af de to kampe i Jylland. Vi er selvfølgelig skuffede over os selv. Hver især skal vi gøre alt, hvad vi kan for at vinde i morgen over Middelfart. Men vi må ikke glemme, at der var gode momenter i vores spil i det jyske, og det skal vi bygge videre på. Vi klarede os rigtig fint hjemme mod Jammerbugt og Ringkøbing, siger Richter.

Der er da også tale om en klar forbedring i forhold til sidste sæson, hvor vi på sidstedagen sikrede os endnu en overlevelse i 2. division.

- Vi er et rigtig godt hold, der nok skal løfte sig. Vi tror på vores medspillere, og vi har rigtig gode momenter i kampene. Vi er en god blanding af ungdom og rutine, og alle er stolte over at spille for Brønshøj. Det sætter os også op, at det er klubbens 100 års jubilæum i år. Vi skal vise, at vi kan vinde nogle kampe, fortsætter Simon.

I morgen gælder det som bekendt Middelfart, og hjemme foran Danmarks Smukkeste, vil Richter og resten af holdet kæmpe for de tre point.

- Det er et godt hold, der har klaret sig godt, men vi er på vores hjemmebane  - Tingbjerg Ground – hvor det er svært for udeholdene at spille. Tingbjerg Ground betyder alt for os, fordi vi får en formidabel opbakning og støtte hele tiden. Ja – det sker også på udebane, hvor vores fans virkelig kan høres rundt omkring. Det er vigtigt for os med den støtte.Vi vil kæmpe hårdt for sejren og de tre point i dag, slutter viceanføreren.

Du kan læse det fulde interview med Simon Richter, samt meget mere, bl.a. interview med Saad Abbouch og Ricky Gotland, i det flotte kampprogram, der kan købes for 20 kr. inde på stadion på selve kampdagen.

Richter foran Danmarks Smukkeste

Seneste kamp
Den stod på en god omgang underholdende fodbold, da vi tog imod Ringkøbing i lørdags, hvor vi fik alle tre point.

Det var dog Ringkøbing, der kom bedst fra land, da de bragte sig foran i det 2.minut ved Anders Vestergaard Larsen. Men Kevin Bechmann Timm bragte hurtigt balance i regnskabet i det 4. minut, da han bankede Anders Qvists oplæg i kassen.

Det blev også til 2-1 til os, da Oscar Buch udnyttede Anton Holses oplæg, men godt og vel ti minutter senere fik Ringkøbing udlignet, da Jacob Sandal headede bolden i mål. Lige inden pausen bragte vi os dog foran igen, da Casper Löween fik scoret sit første mål for os.

Der var lidt mere ro på i 2. halvleg, hvor vi havde godt styr på kampen, og ti minutter inde i halvlegen fik Ringkøbing lavet selvmål til stillingen 4-2, hvilket også blev kampens resultat.

BB-Ringkøbing, 11.05.19: Kevin udligner til 1-1

Modstanderen
Det er som sagt tredje gang, at vi møder Middelfart i denne sæson. De to foregående opgør er endt med to nederlag på hhv. 1-3, i Middelfart, og 1-2 hjemme i Tingbjerg. De foregående seks opgør var ellers alle endt med sejre til os.

Middelfart har været stærke på udebane i denne sæson, hvor de blot har tabt 1 ud af 13 kampe, mens det kun er blevet til 6 sejre i 13 hjemmekamp. Senest fik de dog hentet alle tre point, da de vandt 3-0 over HIK hjemme i Middelfart.

Karantæne
Vi må undvære forsvarsspilleren Anton Holse, som fik et karantænegivende gult kort i kampen mod Ringkøbing.

Dommertrio
Mostafa Seyfi bliver manden med fløjten, mens Andreas Barnewitz og Simon Blond tager sig af flagene på sidelinjerne.

Rønne mod Middelfart