Optakt: Tilbage til Fyn

BB-Dalum, 28.05.17 Naundrups forsøg
Dalum IF
1 - 1
0 - 0
Brønshøj Boldklub
22' Lukas Harder
56' Lukas Harder
65' Anton Holse
75' August Nielsen
77' Jamil Fearrington
79' Jeppe Pedersen
79' Christoffer Boateng
lør. 7. april 2018

Den stod på fynsk forår, da turen i dag gik til Dalum, hvor kampen endte 1-1. Der var masser af muligheder, men værternes keeper Rasmus Lund havde fundet storspillet frem og snuppede stort set alt, hvad der kom inden for rammen. Kun Christoffer Boatengs straffespark kunne han ikke snuppe.

For anden gang i denne sæson går turen til Odense, når Brønshøj i morgen møder Dalum. Det har været lige ved og næsten i de to sidste kampe, hvor det begge gange er endt uafgjort. Men selvom spillet har været godt, så er det sejre som tæller, især hvis der ikke skal komme for stor afstand til holdene over hvepsene.

Derfor er der brug for alle fans og supportere på Fyn, og der er stadig ledige pladser i bussen, hvor du for blot 200 kr. får en tur frem og tilbage samt billet til kampen.

Men har du ikke mulighed for at tage med til Fyn, så livekommenterer vi kampen på Twitter og Dalum livestreamer kampen på Mycujoo.

BB-VSK Aarhus, 02.04.18 Kevin gør det til 1-1

Seneste kamp
Det var endelig blevet tid kamp på græs og hjemme i Tingbjerg, da Brønshøj tog imod VSK Aarhus.

Brønshøj sad på kampen i 1. halvleg, hvor der blev skabt flere chancer, men desværre havde VSK-keeperen fundet storformen frem, og fik flere gange forhindret hvepse-scoringer. I den anden ende var VSK sjældne gæster foran Vilforts mål. Det stod derfor 0-0 efter de først 45 minutter.

2. halvleg var kun fire minutter gammel, da gæsterne bragte sig foran på en flugt halvflugter af Daniel Sivertsen. Men bare to minutter senere svarede Brønshøj igen, da Kevin Bechmann Timm fik prikket Patrick Naundrups indlæg ind mellem benene på VSK-målmanden til slutstillingen 1-1.

Dalums målmand

Modstanderen
Ifølge Brønshøj Boldklubs officielle statistik har hvepsene mødt Dalum fire gange. Dalum har nappet en sejr, mens Brønshøj har vundet tre gange, heraf de to seneste opgør.

Den mest betydningsfulde af de fire kampe fandt sted den 18. juni 2005. Det var sæsonens sidste kamp i 1. division. Dalum lå nummer 14 med 27 point, mens Brønshøj lå nummer 13 med 28 point - det var nummer 14 til 16, der rykkede ned. Cheftræner Brian Kaus fik overtalt Carsten Schrøder, der nu er andenholdstræner, til en enkelt kamps comeback, efter han var stoppet sæsonen tidligere. Det lykkedes da også Brønshøj at overleve, da det blev til en 4-1 sejr takket være mål af Jacob Josephsen, Anders Steffensen, Danny V. Hansen og Kristian Lund.

Vender vi blikket mod nyere tider, så var senest opgør i Dalum den 29. april 2017 - i sidste sæson. Her var to frisparksperler af hhv. Oskar Tranberg og Christoffer Boateng med to at sikre hvepsene en 2-1 sejr.

I denne sæson har Dalum fået hentet fire point i deres tre første kampe i foråret - kampen mod B93 blev aflyst. Senest blev det til en 2-0 sejr ude mod oprykkerne fra Lyseng. Dalum skriver på deres hjemmeside, at der var tale om en lige kamp, men at sejren var fortjent. De var nemlig lige en tand skarpere end Lyseng.

Lars R. Jacobsen Park (Dalum)

 

Spillested
Kampen skulle være spillet på Dalums normale hjemmebane på Lars R. Jacobsen Park, men banen er ikke blevet helt klar endnu. Så kampen er flyttet til TOTALBANEN, der ligger ved Tingløkkeskolen på Bergendals Allé 25, 5250 Odense SV. Hvis du ikke er med supporterbussen eller i bil, så kan du også hoppe på det offentlige, da det blot tager ca. to timer fra København H til stadionet i Odense.

Dommertrio
Morten Bertelsen bliver manden med fløjten på lørdag, mens Paw Johansen og Midhat Sulejmanovic vil står klar med flagene på sidelinjerne.

BB-Dalum, 28.05.17 Naundrup til 2-0

Naundrup: Fokus på den tredje fase
Vi har snakket med angriberen Patrick Naundrup om, hvad der skal gøres for at kampene skal ende Brønshøj-sejre og om kampen mod Dalum. Naundrup rundede for nyligt 75 kampe for Brønshøj Boldklub, noget som Naundrup ikke var klar over.

- Jeg lægger ikke så meget i, hvor mange kampe jeg har spillet. Jeg vidste for eksempel heller ikke, at det var min kamp nr. 75 for Brønshøj. Med det sagt, afspejler antallet af kampe, min glæde og kærlighed til klubben. Jeg føler lidt, at Brønshøj giver mere af sig selv som klub, end alle andre klubber, jeg har været i, uden at kunne sig hvorfor – måske fordi, at der er så mange folk rundt omkring klubben, som interesserer sig og engagerer sig heri. Fankulturen gør det selvfølgelig også specielt. Det er langt sjovere at spille foran larmende tilskuere, som vi har til alle vores kampe, siger Naundrup.

Naundrup til 1-0 mod Dalum, maj 2017

På trods af, at Brønshøj har været det bedste hold spillemæssigt i de seneste kampe, så er det kun blevet til to point. Naundrup er da også godt klar over, hvor der skal trænes, så det kan blive til tre point.

- På træningsbanen skal der være fokus på det, som mange kalder den tredje fase - chanceskabende spil, afslutningspil mv. Vi har spillet bedre fodbold end vores modstandere de sidste to kampe, hvilket desværre ikke har kastet flere point af sig end tilfældet. I sidste ende er det kun resultatet der tæller, hvorfor vi har lidt ekstra fokus på at træffe de rigtige beslutninger på modstanderens banehalvdel, fortsætter Patrick.

I morgen gælder det som bekendt Dalum, og her ved Naundrup godt, hvad der skal til for at tage sejren.

- Vi skal fortsætte med at dominere og være spilstyrende, så får Dalum svært ved at holde os fra de tre point, slutter angriberen.

Vi har snakket med angriberen Patrick Naundrup om, hvad der skal gøres for at kampene skal ende Brønshøj-sejre og om kampen mod Dalum. Naundrup rundede for nyligt 75 kampe for Brønshøj Boldklub, noget som Naundrup ikke var klar over.

- Jeg lægger ikke så meget i, hvor mange kampe jeg har spillet. Jeg vidste for eksempel heller ikke, at det var min kamp nr. 75 for Brønshøj. Med det sagt, afspejler antallet af kampe, min glæde og kærlighed til klubben. Jeg føler lidt, at Brønshøj giver mere af sig selv som klub, end alle andre klubber, jeg har været i, uden at kunne sig hvorfor – Måske fordi, at der er så mange folk rundt omkring klubben, som interesserer sig og engagerer sig heri. Fankulturen gør det selvfølgelig også specielt. Det er langt sjovere at spille foran larmende tilskuere, som vi har til alle vores kampe, siger Naundrup.