Ny 2. holdstræner

Tingbjerg Ground

Peter Larsen stopper som 2. holdstræner og erstattes af Carsten Schrøder.

- Peter har af private årsager valgt at stoppe som træner for vores 2. hold. Peter har i det sidste år gjort et rigtigt fint stykke arbejde med vores 2. hold, samt i det daglige arbejde med truppen, hvor han har været en god hjælp til Michael og Poul. Jeg vil gerne takke Peter og ønsker ham held og lykke fremover, siger sportschef Thomas Ibsen.

Carsten Schrøder er kendt af mange fra sin tid som 1. holdsspiller i Brønshøj, hvor han spillede 168 kampe og scorede 23 mål i perioden 1997-2005.