Klub 100, Klub 100 Guld og Klub 100 Donation

De fantastiske fans

Kære Hveps

2018 bød på et højdramatisk nedrykningsspil, som kulminerede med en 5-1 sejr over Greve i forårets allersidste spillerunde, hvilket sikrede vores fortsatte status af Divisionshold siden 1945. 

Efterårets grundspil har kastet en øjeblikkelig 2. plads af sig og de sportslige perspektiver for jubilæumsåret 2019 ser lyse ud. 

Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til, at takke Frivillige, Supportere, medlemmer af Klub 100, Erhvervsklubben, Sponsorer, Partnere og øvrige venner af klubben for støtten til Divisionsholdet i 2018. 

Brønshøj Boldklub har gennem en menneskealder været i stand til at drive et divisionshold for ganske få midler og i mangel af hovedsponsor er det de mange bække små, som har været og stadig er grundlaget bag driften af Brønshøj Boldklubs Divisionshold. 

Som bekendt var vi i december 2018 igennem en ekstraordinær generalforsamling, hvor bestyrelsen blev bemyndiget til at forhandle salg af Brønshøj Boldklub's A-anparter. Af forskellige årsager blev det ikke til noget - Det korte af det lange er, at det fortsat er Brønshøj Boldklub, som besidder A-anparterne og dermed retten til at drive klubbens Divisionshold fremadrettet. 

Med henblik på at optimere Divisionsholdets muligheder for at spille sig ind i oprykningsspillet, er det bestyrelsens målsætning,at vi i jubilæumsåret 2019 runder medlem nr. 100 i klub 100, Klub 100 GULD og Klub 100 DONATION. 
Bestyrelsen skønner i den forbindelse, at det er afgørende vigtigt at prisen for medlemskab af Klub 100 fastholdes på kr. 1.800 for private og kr. 1.800 + moms for erhverv. Prisen for Klub 100 Guld fastholdes ligeledes på kr. 3000.- for private og 3.000 + moms for erhverv. Klub 100 DONATION er en nyhed og tiltænkt dem, som efter frit valg ønsker at bidrage med mere end kr. 3000.- 

Fordele Klub 100
Klub 100 giver adgang til alle BB’s ca. 17 hjemmekampe i 2019 inkl. pokalkampe. Dit navn vil fremgå i kampprogrammet og på Brønshøj Boldklubs hjemmeside. Du inviteres til optaktsarrangement til alle hjemmekampe med et oplæg v/ enten træner eller sportschef. 2 eksklusive fodboldarrangementer i kalenderåret 2019 - begge arrangementer er inkl. bespisning, men uden drikkevarer.

Klub 100 Guld
Klub 100 GULD giver samme fordele som Klub 100, suppleret med adgang til VIP Loungen inkl. gratis indtag af pølser, øl, vand, kaffe m.m. Prisen for Klub 100 guld er kr. 3000.- for private og 3.000 + moms for erhverv.

Klub 100 Donation
Endelig tilbyder vi Klub 100 Donation, som er til dem, som ønsker at bidrage med et større beløb end 3000.- kr. Medlemmer med klub 100 DONATION har ligeledes adgang til alle hjemmekampe og til VIP Loungen.

Du kan læse mere om Klub 100 her.

Ønsker du medlemskab af Klub 100, Klub 100 GULD  eller Klub 100 DONATION skriver du blot en mail til Dennis Kjeldsen på e-mail: denniskjeldsenbb@gmail.com, alternativt kan ringe eller sende SMS til Dennis Kjeldsen på mobil 22 11 00 99!

Indbetaling til Klub 100/Klub 100 Guld/Klub 100 DONATION skal ske til Brønshøj Boldklubs ApS konto i Arbejdernes Landsbank:
Reg.: 5331
Kontonr.. 0000345952

Husk at skrive dit fulde navn og Klub 100, klub 100 GULD eller Klub 100 DONATION i beskedfeltet.

Et lykkebringende nytår
Adm. direktør Dennis Kjeldsen