Brønshøj forstærker truppen

Tingbjerg Ground

Den 23-årige kantspiller Andreas Lissau skifter til Brønshøj Boldklub fra FC Roskilde på en aftale frem til sommer med mulighed for forlængelse.

- Andreas er en hurtig og teknisk dygtig offensiv spiller, der er en klar forstærkning af vores trup. Vi er utrolig glade over, at det har været muligt, at lave en
aftale med en spiller, der har så mange 1. divisionskampe i støvlerne. Med Mads Rønne og Andreas Lissau har vi styrket truppen, så vi kan bygge et stærkt hold op. Et hold der er klar, når forårssæsonen begynder i 2. division, siger sportschef Thomas Ibsen.

Cheftræner Michael Winter er også godt med hvepsenes seneste tilføjelse.

- Med Andreas Lissau har vi fået en stærkt målsøgende kantspiller, som er dygtig til at skabe farlige chancer til sig selv og de øvrige spillere. Han er god i
en mod en dueller, arbejder hårdt og bliver en sikker favorit hos vore fans, fortæller cheftræneren.

Foruden FC Roskilde har Andreas Lissau også spillet i Næstved.