01.09.18: Middelfart-BB

Nul point på Fyn

Brønshøj måtte rejse tomhændet hjem fra Fyn og Middelfart, da det endte med et 1-3 nederlag. I 1. halvleg var det ikke meget, som lykkedes for Brønshøj, men hvepsene kom ud til 2. halvleg med mere energi. Desværre var det ikke nok. Kevin Bechmann Timm scorede for Brønshøj.

Brønshøj havde ellers kampen første store mulighed. Mads Rønne fik slået bolden over mod bagerste stolpe, hvor Ricky Gotland stod helt fri. Men Gotland fik ramt bolden skidt med hovedet, og Casper Radza kunne nemt sikre sig bolden.

Mindre end et minut efter var der fare på færde i den anden ende. Den tidligere Brønshøj-spiller Sebastian Dalgaard modtog bolden. Han trak ind i banen og fra kanten af feltet, sendte han bolden om bag Vilfort. 1-0 til Middelfart.

01.09.18: Middelfart-BB Sebastian Dalgaard

Efter et kvarter var det tæt på 2-0 til Middelfart. Casper Johansen sparkede et frispark over til bagerste stolpe, hvor Kristoffer Gjettermann dukkede op, men han fik sparket bolden over mål.

Middelfart havde yderligere et par forsøg, og efter 27 minutter blev det også til 2-0. Peter Jul Nielsen spillede bolden til Casper Johansen, der snød offside-fælden, inden han sendte bolden på tværs. Her kom Søren Andreasen og fik scoret for fynboerne. 2-0 til hjemmeholdet.

De sidste 10-15 minutter fik Brønshøj bedre fat, men havde svært ved at komme frem til chancer. Bedste mulighed var Kevins frisparksforsøg, som voldte Radza problemer. Men returen førte ikke til noget.

Hvepsene var derfor bagud 0-2 ved pausen. Men det skulle blive bedre i 2. halvleg.

Her kom Brønshøj ud med en helt anden energi, og lagde pres på Middelfart. Chancer var der dog i begge ender.

For Middelfart var der gode muligheder til Lasse Thomsen og Peter Kristensen, men de havde ikke fået indstillet sigtekornet. For Brønshøj fik Kevin testet Casper Radza med et kraftfuldt hovedstød.

01.09.18: Middelfart-BB Jamil med indlæg

Godt og vel 10 minutter inde i 2. halvleg var Dalgaard tæt på at score til 3-0 for Middelfart, da han brød igen Brønshøjs defensiv, men Vilfort kom godt ud af sit mål og fik reddet med en fodparade.

Efter en lille halv time kom reduceringen. Middelfart fik ikke clearet bolden ordentligt. Kevin kom springende og fik headet på mål. Bolden ramte Sebastian Dalgaard og snød fuldstændig Radza i målet. 2-1.

Kort efter fik Kevin mulighed for at udligne til 2-2, da han kom frem til en chance. Men han blev presset i skudøjeblikket og fik sendt bolden over mål.

Brønshøj pressede og pressede til sidst, men Middelfart solidt nede bagi. Og når man satser i kampens døende minutter og jagter en udligning, så åbner det op i den anden ende. Dette var også, hvad der skete i det fjerde minuts overtid. Her blev Malthe K. Rasmussen sendt afsted, og han fik scoret til kampens slutresultat 3-1 til Middelfart.

01.09.18: Middelfart-BB De fantastiske fans

Og stor tak til de mange fans og supportere, som havde taget turen Middelfart, og igennem hele kampen støttede holdet

På trods af nederlaget er Brønshøj stadig i top 3 blot et enkelt point efter Slagelse på førstepladsen. Men i næste weekend har spillerne fået fri, da kampen mod Marienlyst er udsat pga. landsholdsudtagelser.

Så næste kamp er først lørdag den 15. september kl. 15, når det gælder AB og Slaget om Mosen.

lør. 1. sep 2018
kl. 14:00
Middelfart Stadion
Dommer: Morten Bertelsen
Tilskuere: 282
Middelfart BK
3 - 1
2 - 0
Brønshøj Boldklub
8' Sebastian Dalgaard
27' Søren Andreasen
42' Mads Rønne
44' Simon Richter
45' Lars Emil Juel Andersen
53' Peter Kristensen
59' Kevin Bechmann Timm
85' Niclas Vemmelund
90' Malthe K. Rasmussen