03.10.18, BB-Marienlyst: Måltavlen

Underholdende onsdag

Brønshøj spillede sig op på 1. pladsen her til aften i en særdeles underholdende kamp, på Tingbjerg Ground, med masser af chancer, hvor hvepsene vandt 4-2 efter mål af Jamil Fearrington, Oliver Lassen og to gange Mads Rønne. Det var samtidig en aften, hvor nyligt afdøde Kim Larsen blev mindet. Dette blev gjort ved at al musik var med Kim Larsen, indløbssangen var ændret til ”Rabalderstræde” og målmusikken var ændret til ”Køb Bananer”.

Brønshøj fik en drømmestart, da Jamil Fearrington forsøgte at heade på mål. Bolden endte hos Mads Rønne, der vendte rundt og sparkede kuglen i kassen efter mindre end fire minutters spil. 1-0 til hvepsene.

03.10.18, BB-Marienlyst: Rønne gør det til 1-0

Brønshøj fortsatte med at presse på for endnu en scoring og efter 20 minutter lykkedes det. Andreas Baes sendte et perfekt hjørnespark ind i feltet, og her kunne Jamil helt uhindret hoppe op og heade bolden over i det lange hjørne. 2-0 til Brønshøj.

Med 17 minutter tilbage af 1. halvleg fik Baes en kæmpechance, da Marienlysts målmand Marcus Sørensen ikke fik fat på et indlæg. Richter spillede bolden hen til Baes, men han sendte bolden over et forholdsvist tomt mål.

De sidste fem minutter af 1. halvleg var kendetegnende ved rigtig store chancer. Marienlysts Jonas Hvilsom fik en stor mulighed, men Vilfort kom godt ud af sit mål og fik reddet. Lige efter var det Kevin Bechmann Timms tur til at brænde en hundredeprocents-chance, da Anusic spillede bolden på tværs til ham. Kevin ramte bolden helt skævt, og det endte faktisk med, at Anusic fik sendt bolden i mål, men der blev fløjtet for offside. En offside, der ser rigtig ud efter at have nærstuderet videobillederne.

03.10.18, BB-Marienlyst: Jamils mål til 2-0

Minuttet efter var det Jamils tur til at brænde en kæmpechance. Bolden blev headet hen til Jamil, men fra mindre end en halv meters penge fra mål, fik anføreren headet kuglen over mål.

I 1. halvlegs overtid fik Marienlyst reduceret. Jonas Hvilsom tog chancen fra kanten af feltet. Bolden ramte en Brønshøj-støvle og strøg over i det lange hjørne. Holdene gik derfor til pausen med en 2-1 stilling til hvepsene.

2. halvleg var kun 13 sekunder gammel, da gæsterne fik en stor mulighed for at udligne. Men det helt frie skud blev sendt forbi Vilforts mål. Mindre end 30 sekunder senere var der chance til Baes i den anden ende efter et Brønshøj-pres. Men Baes sparkede lige på Marcus Sørensen.

03.10.18, BB-Marienlyst: Rønne har lige gjort det til 3-1

Fem minutter inde i 2. halvleg blev det til 3-1. Den stod på hurtige førstegangsaflevering, og til sidst spillede Baes bolden ind til en fri Mads Rønne, der scorede sit andet mål i kampen.

Men hvepsene ville have mere, for stort set lige bagefter testede Kevin træværket. Fra kanten af feltet hamrede han til kuglen, som han måtte se tage stolpen.

Marienlyst havde også deres muligheder i 2. halvleg. Bl.a. fik en Marienlyst-spiller lov til at vade lige igennem Brønshøjs defensiv. Her var Vilfort vågen og fik handsken på bolden, mens Brønshøj fik blokeret forsøget efter returen.

Der var dømt indianerbold i 2. halvleg, for chancerne bølgede frem og tilbage. Anusic var tæt på at score, men Marcus Sørensen fik lige akkurat ramt bolden nok til at den ikke strøg i mål. Men to minutter senere var der gang i netmaskerne igen.

03.10.18, BB-Marienlyst: Lassen scorer til 4-1

Oliver Lassen var lige blevet skiftet ind, og han skulle bruge mindre end et minut på banen for at score. Rønne fik sendt bolden ud til Lassen, der i første omgang måtte se sit forsøg blive reddet. Men på returen var Lassen skarp, da han var en spids vinkel sendt bolden i mål. 4-1 til Brønshøj.

Der er blevet scoret nogle flotte Brønshøj-mål i de seneste kampe, men i dag var det en Marienlyst-spiller, der scorede kampens flotteste mål. Mads Jørgensen ramte bolden perfekt med ydersiden fra ca. 20 meters afstand, og Vilfort kunne kun se på, da bolden strøg i mål. Stillingen var 4-2 til hvepsene.

Selvom der allerede var scoret seks mål, så fortsatte begge hold med at producere chancer. Men nettene fik lov til at hænge stille og roligt, da der ikke blev scoret flere mål i en særdeles underholdende kamp.

Med sejren ligger Brønshøj nu nummer et efter ti spillerunder med en målscore på 26-14 - altså 4 mål pr. Brønshøj-kamp. Førstepladsen skal forsvares, når hvepsene allerede på søndag den 7. oktober kl. 15 skal en tur til Slagelse.

03.10.18, BB-Marienlyst: De fantastiske fans
ons. 3. okt 2018
kl. 19:00
Tingbjerg Idrætspark
Dommer: Emil Martinussen
Tilskuere: 383
Brønshøj Boldklub
4 - 2
2 - 1
BK Marienlyst
4' Mads Rønne
20' Jamil Fearrington
36' Kristian Weber
45' Jonas Hvilsom
50' Mads Rønne
64' Oliver Lassen
79' Mads Jørgensen