BB-FC Roskilde sep 14

Foto: Henrik Haslund

Remis i regnvejret

BB-FC Roskilde sep 14, hold

Spillerne klar til at løbe på banen
Foto: Henrik Haslund

Den første halve time var ikke køn, og begge hold havde svært ved at skabe noget etableret spil og derfor var det også utroligt chancefattigt. Bortset fra et par skud udefra var der ikke noget som ophidsede masserne.

Efter 5 minutter kunne Thinter havde givet Brønshøj en drømmestart, da bolden endte hos ham efter en indkast, men Roskildes målmand fik skubbet bolden ud til højre. Bolden røg ud til Fleckner, hvis skud blev blokeret af en Roskilde-spiller.

Vi skulle helt hen i det 22. minut før Roskilde fik deres første rigtige chance, da et boldtab på midten af banen fører til en Roskilde-omstilling, men en flot redning af Dannevang gjorde, at opgøret fortsat var målløst.

Herefter tog Brønshøj over, og anfører Jesper Fleckner var da også tæt på at score kampens første mål. Fredsted sendte en hjørnespark mod bagerste stolpe, hvor Fleckner kom højst og fik headet nedad i retning mod mål. Men Roskildes keeper viste storspil og med en refleksredning fik han slået bolden over mål.

BB-FC Roskilde sep 14, Sørensen

Glidende tackling i regnen
Foto: Thomas Løser

Blot 4 minutter efter brændte det igen på nede i Ørnenes forsvar. Godt forarbejde af Granskov, som spillede bolden til Henningsen. Henningsen trak ind i feltet, hvor han da også fik bolden forbi keeperen. Uheldigvis stod stolpen i vejen og bolden røg ud i feltet. Her stod Dalgaard klar, men hans skud blev blokeret af en glidende Roskilde-forsvarer.

3 minutter senere var det Granskovs tur til at være tæt på. Henningsen sendte en bold ind i feltet, hvor Granskov i hård kamp fik hovedet på, men forsøget strøg tæt forbi mål.

I denne periode havde Roskilde ikke meget at byde på, men et par minutter før tid kom de op på Brønshøjs banehalvdel. I hård kamp med Gabel, kom Andreas Lissau ind i feltet, hvor han blev nedlagt, og dommeren dømte derfor straffespark.

Det omsatte Emil Nielsen sikkert, og FC Roskilde kunne gå til pausen med en 1-0 føring efter en 1. halvleg, hvor Brønshøj efter en rodet start satte sig på spillet, men ikke kunne omsætte chancerne til mål.

BB-FC Roskilde sep 14, straffe 2

Straffespark til Fleckner
Foto: Thomas Løser 

Ved 2. halvlegs start åbnede himlen sig og regnen væltede ned. Det satte sit tydelige præg på kampen, hvor spillerne begyndte at kure rundt på den glatte bane.

Brønshøj havde svært ved at skabe chancer på trods af spilovertaget, mens Roskilde stort set ingenting skabte i 2. halvleg.

10 minutter før tid kom udligningen dog. Brønshøj sendte en frisparksbold ind i feltet i retning mod feltet. Fleckner blev dog holdt godt og grundigt, og dommeren dømte straffespark til Hvepsene. Det skulle Henningsen tage sig af, og selvom målmanden fik hånden på, var skuddet dog så hårdt, at han ikke kunne forhindre bolden i at ryge i mål.

BB-FC Roskilde sep 14, mål

Henningsen scorer på straffesparket
Foto: Thomas Løser

5 minutter før tid fik Granskov en god mulighed for at score sit 6. mål for Hvepsene denne sæson, da en tilbagelægning skråt tilbage fra Gabel endte hos ham, men han fik kroppen bag bolden, som røg langt over Roskildes mål.

I overtiden fik Lassen bolden i mål for Brønshøj, men var dog blevet dømt offside forinden.

En kamp, hvor Brønshøj havde mulighederne i 1. halvleg, men ikke fik dem udnyttet, og Roskilde havde ikke det store at byde på udover straffesparket. 

Opstilling:
Nicklas Dannevang - Mads Gabel, Jesper Fleckner, Lars Emil Juel Andersen, Oliver Fredsted - Kasper Sørensen, Nuri Mustafi - Casper Henningsen, Sebastian Dalgaard (80. Oke Akpoveta), Kenneth Thinter (56. Sebastian Lassen) - Andreas Granskov (88. Aleksandar Lazarevic)

Ikke benyttet:
Yousuf Butt, Sebastian Grubak Salomonsen, Anders Vest-Hansen, Simon Raahave

Christian Haslund

lør. 13. sep 2014
kl. 15:00
Tingbjerg Idrætspark
Dommer: Benjamin Willaume-Jantzen
Tilskuere: 507
Brønshøj Boldklub
1 - 1
0 - 1
FC Roskilde
32' Robert Larsen
45' Emil Nielsen
72' Stefan Hansen
77' Lars Brøgger Hansen
80' Martin Nielsen
81' Casper Henningsen
81' Casper Andersen