Hvepsene fra Brønshøj Boldklub har fået hvepsedronninger

Talentchef Ivan Pagh og Kvindetræner Jonas Janjooa

Den traditionsrige klub Brønshøj Boldklub er klar til at udvide hvepseboet og derfor er det nu med stolthed og glæde at klubben kan meddele, at den bringer pige- og kvindefodbolden tilbage til Tingbjerg Idrætspark.

De første mange skridt er allerede taget, da der er oprettet et yderst stærkt u11-pigehold. Tankerne og drømmene er at skabe en bæredygtig pige/kvinde-afdeling. Der er afsat de nødvendige ressourcer, dygtige trænere, afdelingsledere etc., for Brønshøj Boldklub ønsker virkelig at blive en væsentlig spiller indenfor pige- og kvindefodbold og har ambitiøse planer på den lange bane. 

Vi vil ramme bredt med vores kvindeseniorafdeling, idet den er for alle kvinder, der har lyst til at spille fodbold i en klub, der prioriterer kvindefodbolden højt.

Klubben vil have et særligt fokus på at skabe de bedste rammer og forhold, hvor der tilbydes træning på højt niveau med seriøsitet, men hvor humør og fællesskab er ligeså vigtige parametre.

Alle spillere er velkomne. Det kan være spillere der har mistet fodboldglæde, spillere som tidligere har spillet elitefodbold, men ikke længere har tiden til dette, spillere der ønsker ”luftforandringer” etc. Trænerteams har fokus på at drøfte fremtidsplaner med den enkelte spiller, så der kan arbejdes målrettet og i samme retning.

Til efterårets turneringer er der tilmeldt et 11-personshold og et 7-personshold.

Trænerteamet omkring Kvindesenior (11) udgøres af cheftræner Jonas Janjooa samt assistenttrænerne Tim Møller og Troels Balling.

Holdansvarlig for Kvindesenior (7) er Karina Jespersen.

Brønshøj Boldklub er inde i en rivende udvikling i forhold til faciliteter, talenttræning, sundhedssektor, stigende medlemstal og nu også en pige/kvindeafdeling.

Kvindeseniorafdelingen starter officielt op med et informations-/opstartsmøde mandag den 27. juli klokken 17.30-18.30, hvorefter der vil være lidt let træning fra 18.45-20.00.

Alle interesserede er velkomne til at deltage i mødet og/eller træningen.

Herefter trænes der mandage og onsdage 18.30-20.00.

Såfremt du er interesseret i at høre mere om det nye pige/kvindefokus/holdene og/eller deltage i træning er man velkommen til at kontakte følgende:

 

Talentchef Ivan Pagh Rasmussen: 27 20 05 10

Konsulent Zascha Jensen: 31 16 12 62

Cheftræner 11-personer: Jonas Janjooa: 23 74 48 38

Spillerrepræsentant Fie Rotheisen: 40 56 40 38

Holdansvarlig 7-personer: Karina Jespersen 20 74 05 10

Pigeafdelingsansvarlig: Ken Jeppesen: 21 29 67 40